BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren og ambitiøs profil med solid beskæftigelsesfaglig baggrund som mentor ved Center for Vejledning og Afklaring i Jobcenter Favrskov.
Mentorstøtten gives med henblik på at fremme borgers muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet eller fastholde beskæftigelse eller uddannelse.
Målgruppen for mentorstøtte er ofte borgere med komplekse problematikker ud over ledighed, og opgaverne spænder bredt – men altid med et målrettet sigte på at komme tættere på eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mentorteamet er organisatorisk placeret under Center for Vejledning og Afklaring (CVA), der er Jobcenter Favrskovs interne udførerenhed, og du bliver del af et team med fem andre faste mentorer.
Ud over samarbejdet internt i teamet og afdelingen skal du – med borgeren i centrum – være indstillet på et tæt og konstruktivt samarbejde med sagsbehandlere, virksomheder og øvrige aktører omkring borgeren.
Arbejdsopgaverne er fortrinsvist individuelle mentorforløb, hvor en del foregår i borgers eget hjem – men da vi hele tiden udvikler og tilpasser vores tilbud til aktuelle behov, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at facilitere mindre gruppeforløb eller undervise. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har erfaring eller interesse i, i mindre omfang, at arbejde med borgere med autismespektrumforstyrrelser og måske har særlige forudsætninger for at løfte opgaver som udskrivningsmentor.
Vores forventninger til dig fagligt og professionelt
Fagligt …
- er du beskæftigelsesfagligt erfaren. Velfunderet gennem teori og nysgerrighed og har flere års efaring med praktisk arbejde med målgrupper langt fra arbejdsmarkedet. Dette i jobcenter eller hos eksterne aktører.
- kan din uddannelsesmæssige baggrund eksempelvis være socialrådgiver, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, cand.pæd.psyk. eller noget helt andet – men du går målrettet, systematisk og resultatorienteret til værks med et socialt, beskæftigelsesfagligt og helhedsorienteret blik på opgaven.
- har du viden om psykiske sårbarheder og psykiatriske diagnoser, samt et metodisk stærkt bagkatalog, der kan støtte recovery- og beskæftigelsesrettede rehabiliteringsprocesser.
- er din oprindelige uddannelse med stor fordel suppleret med efteruddannelse og kurser inden for MI eller andre borgerinddragende samtaleteknikker, beskæftigelsesrettet rehabilitering, IPS, Smartmål eller psykiatrifaglig viden og praksis.
- er du dygtig til at lytte og kender værdien af at udholde stilhed, så det er borger, ”der kommer frem” og bidrager til nye perspektiver og løsninger.
- er du knivskarp og hurtig skriftligt og er indstillet på, at dokumentation af høj kvalitet er en vigtig del af opgaven.
- fungerer du ubesværet som jobcoach, der, ud over arbejdet med den personlige udvikling til arbejdsmarkedet og mestringsstrategier, undersøger mulighederne på arbejdsmarkedet og får sat handling bag i form af opsøgende kontakt til virksomheder, sparring på jobsøgningsstrategi, ansøgning og cv m.m.
- har du erfaring med at skabe målrettede forløb gennem tydelig mål- og rammesætning og handlingsplaner lavet i samarbejde med borger og sagsbehandler.
- har du en bred evidensbaseret værktøjskasse med dig, som du er villig til at dele med kollegaer, samtidig med at du er åben for nye værktøjer og perspektiver på opgaven.
- er du superstærk på it – lærer hurtigt og navigerer sikkert i forskellige fagsystemer samt Officepakken.
- reflekterer du over egen praksis – både selvstændigt, højt i teamet og til supervision med PPClinic, hvor også afdelingsleder deltager.
Professionelt…
- tror du på borgerens muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af udfordringer.
- mener du helt ind i din kerne, at beskæftigelse og det at bidrage til fællesskabet er godt og et ønske for de fleste.
- bruger du dig selv ind i opgaven, med en høj grad af bevidsthed om forskellen på almen og professionel relationsdannelse.
- bevarer du roen og holder målet for øje – også i følelsesmæssigt udfordrende situationer.
- har du en høj grad af bevidsthed om, hvilket mindset du møder borgerne med, og hvordan du virker ind i borgersamarbejdet for at støtte en udvikling mod arbejdsmarkedet.
- taler du ikke bare om empowerment, men evner at medinddrage og give borgeren ordet – også i praksis.
- er du optaget af det gode samarbejde, og hvordan vi spiller hinanden i teamet, afdelingen og jobcentret gode til gavn for borgerne og vores opgave.
- arbejder du målrettet og struktureret og tager medansvar for egen faglig udvikling.
- er du altid optaget af, hvad der rører sig inden for vores fagområde, og nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det bare lidt bedre hver dag – og skabe resultater med borgeren i centrum.
Vi tilbyder …
- muligheden for medindflydelse på skabelsen af det fælles faglige fundament, der gør CVA til den stærkeste samarbejdspartner, når det handler om at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
- et arbejdsmiljø baseret på værdier omkring ærlighed, åbenhed og direkte tale – og med fokus på tillid og kommunikation.
- supervision med PPClinic og et stærkt fagligt miljø, hvor vi løbende arbejder med kompetenceudvikling, og hvor du som mentor også vil modtage løbende sparring fra vores erfarne mentorkoordinator, kollegaer og afdelingsleder.
- stærk onboardingproces.
- årlig temadag på Amstrupgaard for hele afdelingen med fokus på året, der kommer, faglighed, samarbejde og godt kollegaskab.
- flekstid, frugtordning samt kantine med billig frokostordning.
Hos os bliver du ansat til to ting: Faglighed og samarbejde – og der skal være ”luft i begge hjul” for at skabe den gode oplevelse for vores borgere. Hvis du ikke har hørt den før – så prøv at google ”ræk mig lige samarbejdet”, og tag et kig ind i, hvad vi har valgt som vores fælles sprog og tilgang til samarbejde.
Lyder ovenstående som lige dig? Og kan du se dig selv som mentor i en ambitiøs afdeling og internt team, vil vi opfordre dig til at søge med det samme. Vi vægter, at du i din ansøgning har taget stilling til indholdet i opslaget her og er tydelig på din motivation for jobbet og beskæftigelsesområdet.
Har du brug for yderligere oplysninger vedr. den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Uhd på 89 64 41 84 eller mentorkoordinator Annette Als på 24 42 48 64.
Stillingen er fast og på fuld tid, og vi tilbyder ansættelse efter overenskomst – enten HK eller DS.
Ansøgningsfrist 4. august 2023. Vi er omhyggelige i vores rekrutteringsproces og forventer at holde 1. jobsamtale vedr. stillingen torsdag den 10. august 2023. På baggrund af 1. samtale udvælges to kandidater, som går videre til personprofilanalyse med tilbagemelding den 15. august 2023 og 2. samtale med fremlæggelse af case den 16. august 2023. Forventet tiltrædelse 1. oktober 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83144
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862398