Natten til fredag kl. 01.14 standsede en patrulje en bil på Skadervej i Hadsten. Føreren af bilen var en 17-årig dreng, der lugtede af alkohol. I bilen befandt sig også to andre drenge, som ligeledes havde drukket.
Den 17-årige fører blev anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve. Han blev sigtet for spirituskørsel samt for at køre uden ledsager, da han ikke må køre uden ledsager mellem kl. 20.00 og kl. 05.00. Der er skærpede promillekrav for 17-årige, hvilket også blev en faktor i sigtelsen.