En patrulje fra Østjyllands Politi standsede natten til onsdag kl. 03.03 en 22-årig mandlig bilist på Vesselbjergvej i Hadsten. Den 22-årige mand virkede påvirket, og en test viste, at han kørte bil med en promille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og narkokørsel.
Under en visitation fandt betjentene en hobbykniv på manden, hvilket førte til en sigtelse for overtrædelse af knivloven. Kniven blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion. Den 22-årige blev anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve.
Under køreturen på bagsædet af politibilen truede den 22-årige mand betjentene og blev derfor også sigtet for at have fremsagt trusler mod polititjenestemænd.