Afbudsramte Hadsten fik tilkæmpet sig det ene point: “Vi bør stille os tilfredse“

Foto: Keeper Lasse Nymann havde flere gode indgreb.
Profilbillede
dato

Hadsten SK og Hasle Boldklub spillede uafgjort 2-2 i lørdagens fodboldkamp på NMT-BYENS Arena Hadsten.

Hjemmeholdet kom foran i det 36. minut, da Christian Hellum scorede til 1-0. Udeholdet udlignede i det 69. minut, men fik kort efter scoret igen til 1-2 i det 74. minut. Hjemmeholdet formåede dog at komme tilbage og udligne til 2-2 i det 76. minut takket være en scoring af Tobias Hagemann.

Assistenttræner for Hadsten SK, Martin Knudsen, havde blandede følelser efter kampen. 

“Vi står med lidt blandet følelser efter kampen i dag. Inden kampen forventede vi bestemt en sejr, på trods af 7 afbud til dagens kamp, grundet skader og rejser. Men som kampen forløb, mest gennem 2. halvleg, bør vi stille os tilfredse med 1 enkelt pind.”

Hvad skal I forbedre til næste gang?

“Der er flere ting, som vi kan tage med os, som bør og kan forbedres til næste kamp. I form af en del erstatninger, specielt på midtbanen, så skal vi have arbejdet med 4-4-3 formationen. Den sidder ikke helt i skabet endnu. Vi har ellers op mod Hasle kampen, arbejdet med spil systemet hele ugen.”

“I dag, mangler vi også en hel del kommunikation på banen, som kampen skrider frem. Specielt i løbet af 2. Halvleg, hvor Hasle får arbejdet sig ind i kampen, så sænker vi brystet og kommer til at kigge lidt i jorden, fremfor at tage arbejdshandskerne på. Hasle gjorde det bestemt også svært for os i dag.”

Knudsen fremhævede fire spillere fra dagens kamp, som fik vist gode takter hver især:

Målmand Lasse Nymand havde i flere aktioner meget vigtige indgreb. Han får dog et uheldigt gult kort, men lod sig ikke slå ud af dette. Polle i midterforsvaret blev kampens spiller, da han er en meget vigtig brik i det defensive.”

“Kasper Petersen var i dag anfører i Nicklas' fravær. Han bar holdet igennem dagens kamp og steppede op i det hårde perioder af kampen og fik løftet holdet. Tobias Hagemann bliver bare ved med at score. En mål maskine, som ikke er til at stoppe.”

Næste kamp for Hadsten SK er fredag 22. september, hvor de skal møde Christiansbjerg IF (1) på Christiansbjerg Idrætsanlæg. Der er kampstart kl. 18:00.

Kampens resultat: 2-2 til Hasle B (1)
Række: Herrer Serie 3

Kilde: Assistenttræner Martin Knudsen, Hadsten SK - Herrer Serie 3