Helt tilbage i 2018 arvede blandt andet Hjemmeplejen Favrskov Øst i Hadsten i alt 300.000 kr. Fra en lokal borger. Det var et krav fra borgeren, at pengene skulle gå til musikalske oplevelser, udflugter, sommerhusture, museumsbesøg og lignende.
Allerede nu har der været flere oplevelser i kalenderen. Der har været en sommerhustur til Dronningens Ferieby i Grenå, en juletur til den julepyntede Fredensgade i Hinnerup og derudover en tur til Tivoli Friheden i Aarhus.
Der var også planlagt en koncert med Lis og Per sidste år, men pga. Corona, blev den først gennemført d. 25. oktober i år i Sløjfen i Hadsten. Sammen med koncerten var der også en tre-retters menu samt transport til og fra Sløjfen.
Den arvede pengesum gør det muligt for Hjemmeplejen Favrskov Øst, at arrangere lidt flere arrangementer end de normalt ellers kan og dermed give de ældre nogle flere oplevelser.
Til sommer i 2022 er der også planlagt en sommerhustur til Slettestrand, hvor hele ti borgere kan komme på tur.