Bliv en del af Selling Børnehus som pædagog eller pædagogisk assistent i naturskønne omgivelser

dato

Hov se her!

Er du vores nye kollega i vuggestuen i Selling Børnehus? Vi søger nemlig en uddannet pædagog/pædagogisk assistent til vores vuggestuegruppe med 12 skønne børn i en stilling på 30-37 timer. Teamet består desuden af 2 pædagoger og en pædagogisk assistent.

Har du lyst til at arbejde i et børnehus, hvor faglighed ikke bare er et ord i et stillingsopslag, men hvor der er plads til refleksion, udvikling og en god portion godt humør.
Så bør du måske læse videre her!

Hvem er vi?
Et lille hus med store ambitioner!
Selling Børnehus ligger naturskønt i landsbyen Selling ca. 4 km fra Hadsten by. Vi har skøn natur lige uden for døren, og bruger naturen aktivt i hverdagen. Vi er ofte på tur, og synes at verden uden for børnehusets låger er et fantastisk læringsmiljø. Vi er desuden Grønne Spire institution så natur og udeliv er en naturlig del af vores pædagogiske arbejde.
Vi er et lille børnehus med kun 10 engagerede medarbejdere. Vi har én vuggestuegruppe med 12 børn og 2 børnehavegrupper. Vi er et af de efterhånden få små børnehuse hvor denne særlige ramme tilgodeser den nære inkluderende pædagogik der går hånd i hånd med skøn natur såvel som lokal miljø.

Faglighed er ikke bare noget vi siger. Vi har et bevidst kontinuerligt fokus på pædagogisk faglighed, og det sætter et naturligt aftryk i vores organisering og pædagogiske afsæt.

Vi har blandt andet

  • Løbende interne faglige oplæg på p møder
  • Ugeplaner med et bevidst varieret pædagogisk indhold
  • Arbejder i små faste grupper hver formiddag, hvor der er tid og rum til det enkelte barn.
  • Fokus på inkluderende læringsmiljøer, som vi bevidst udvikler på løbende
  • Fokus på kompetenceudvikling
  • En kultur hvor vi er nysgerrige på vores praksis, og nyder en faglig dialog.
  • Gode kvalitetsmålinger

Vi vil gerne have, at du kommer godt fra start
Når du begynder hos os, er du ikke alene. Du får en mentor tilknyttet fra første dag, som hjælper dig med at finde dig til rette, lære huset at kende og blive fortroligt med vores praksis. I den første tid vil du have en ugentlig mentorsamtale, hvor du løbende lærer vores systemer at kende, men hvor stort og småt vendes med mentor, der altid er en erfaren medarbejder.
Vi prioriterer også faglig refleksion og arbejder bla med pædagogisk analyse via LP modellen samt skemalagt tid til forberedelse og reflektion.
For os hænger mestringsfølelse, trivsel og faglighed sammen.

Vi leder efter dig der
  • Er uddannet pædagog eller pædagogiske assistent- pædagogmedhjælpere kommer ikke i betragtning.
  • Gerne har erfaring fra vuggestue- dog er det ikke et krav
  • Brænder for pædagogik og faglig udvikling
  • Er fleksibel og giver gerne en hånd med ved sygdom.
  • Har humor og bidrager positivt til vores fællesskab og arbejdsglæde
  • Kan arbejde selvstændigt men også ind i fællesskabet
  • Er relations kompetent over for voksne og børn

Vi tilbyder
  • Et lille velfungerende børnehus
  • Ægte interesse for faglighed og løbende kompetence udvikling
  • Mentorordning fra start
  • Skemalagt tid til forberedelse
  • Grønne spire institution med fokus på natur og udeliv
  • Gode og gratis parkeringsmuligheder
  • Fantastisk natur
  • En uformel arbejdsplads med plads til humor

Praktisk information
Stillingen er 30-37 timer. Vi ønsker at tage hensyn til dine ønsker.
Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen når den rigtige kandidat er fundet dog senest d 21. september
Ansættelse er gældende efter overenskomst med FOA og BUPL.
Ved ansættelse indhentes referencer, straffeattest og børneattest.
Vi ved, at det rigtige job også handler om mavefornemmelse. Derfor opfordrer vi dig til at kontakte os eller komme på besøg, så du kan opleve huset, inden du søger stillingen.
Kontakt daglig leder Charlotte Ankerstjerne for en uforpligtende snak på 51 54 31 29

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn og Kultur, Holbergsvej, 8370 Selling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/75da8d06-6c59-46ad-b6e5-ca5a627930ea

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet