Dagplejen har fået stort ønske opfyldt i Hinnerup

Foto: Favrskov Kommune.
dato

Dagplejerne i Hinnerup har indviet deres nye legestue, som ligger ved siden af Plejecenter Hinneruplund.

Legestuen, der tidligere har været brugt af Hinneruplund og til flygtningefamilier, er nu et samlingssted for dagplejerne, hvor de kan mødes hele og halve dage. Legestuen er indrettet med et tumlerum, et krearum og et soverum, og er udstyret med genbrugslegetøj og -møbler.

Dagplejepædagog Maj-Britt Randrup udtaler, at legestuelokaler er en gevinst for både børnenes lege- og læringsmuligheder og dagplejernes arbejdsfællesskab og trivsel.

Dagplejerne fra Haldum-Hinnerup-området og Rønvangsområdet vil bruge huset på skift, og det er aftalt, at der maksimalt må være fire dagplejere i huset på samme tid.


https://favrskov.dk/nyheder/dagplejen-har-faaet-stort-oenske-opfyldt-i-hinnerup
Kilde: Favrskov Kommune