Du kan trygt stemme til valget i morgen

Profilbillede
dato

I dag er dagen før Kommunal- og Regionsrådsvalget d. 16. november 2021. De forskellige valgsteder åbner kl. 8 og lukker igen kl. 20. Hvis du ønsker at stemme hurtigt og komme på et tidspunkt hvor der er færre mennesker anbefales det at du stemmer imellem kl. 10-15 hvor køerne er kortest.

Der vil på valgstederne være fokus på, at der bliver holdt afstand, og der vil blive sprittet grundigt af i afstemningsboksene flere gange i løbet af dagen. Derudover er der opstillet håndsprit ved ind og udgang, og har du brug for det, kan du få udleveret mundbind og handsker. Hvis det får dig til at føle dig mere tryg, kan ud tage dit eget skriveredskab med. Enten en blyant eller en kuglepen. Det skal enten være en rød, sort, blå eller grøn.

Valgaften i InSide

I morgen aften på valgaftenen er det muligt at følge valgaftenen i Kultur- og Sundhedscenter InSide, Dalvej 1 i Hammel. Her kan du følge valgresultaterne og opleve den intense stemning, der er på en valgaften.

Huset bliver centrum for både politikere, pressen og administrative valgmedarbejdere. Der bliver mulighed for at følge resultaterne både lokalt og på landsplan, efterhånden som resultaterne meldes ind fra valgstederne.

Valgaftenen i InSide begynder kl. 19.

Kilde: Favrskov Kommune: "Du kan trygt stemme"