I morgen, tirsdag den 25. november 2025 kl. 19, afholdes der byrådsmøde i administrationsbygningen på Torvegade 7 i Hammel. På dagsordenen for mødet er blandt andet godkendelse af takster for 2026 for Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S.
Derudover skal byrådet diskutere den fremtidige betegnelse for kommunens plejecentre samt give anlægsbevilling til nye tandklinikker i Hinnerup og Hadsten. Et andet vigtigt punkt er fastlæggelse af retningslinjer for tildeling af Grøn pulje midler for Hallendrup Vindpark.
Hele dagsordenen kan ses på https://dagsordener.favrskov.dk/vis?Dagsorden-Byraadet-d.25-11-2025-kl.19.00&id=74963652-88e6-4049-a570-9fe3358b77da.
Mødet kan også streames hjemmefra på https://favrskov.kommune-tv.dk/watch/5859.
https://favrskov.dk/nyheder/byraadsmoede-med-ti-punkter-paa-dagsordenen-2