I løbet af efteråret inviterer Favrskov Kommune til fire arrangementer under overskriften 'Den gode overgang'. Her kan borgere, der står over for eller netop har påbegyndt deres seniorliv, hente inspiration til at skabe et aktivt, meningsfuldt og engageret liv efter arbejdslivet.
Arrangementerne indeholder blandt andet et oplæg af forfatter og forsker Aske Juul Lassen, der har skrevet bogen 'De nye gamle'. Han giver et levende indblik i, hvordan nutidens seniorer omskriver fortællingen om alderdom og udvikler nye former for engagement.
Foreningslivet spiller en central rolle, og kommunens foreninger inviteres derfor også til at deltage med en bod en eller flere af dagene. Foreningerne får mulighed for at præsentere deres aktiviteter og fællesskab samt vise nye pensionister, hvordan de kan blive en del af det lokale fællesskab. Det giver både borgerne et indblik i de mange muligheder i nærområdet, og foreningerne får chancen for at møde nye interesserede og rekruttere kommende medlemmer eller frivillige.
Datoer og steder for arrangementerne:
- 16. september – Uhresalen, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
- 17. september – Lilleåsalen, Hadsten Kulturhus Sløjfen
- 30. september – Store sal, Hammel Kulturhus InSide
- 1. oktober – Samlingssalen, Ulstrup Skole
Alle arrangementer afholdes fra kl. 16.30-18.30. Foreningerne kan stille op fra en time før start, og det er gratis at deltage. Favrskov Kommune sørger for borde samt lidt forplejning til standene.
Program for dagene:
- Kl. 16.30-17: Velkomst og kaffe
- Kl. 17-17.45: Oplæg ved Aske Juul Lassen
- Kl. 17.45-18.30/19: Mulighed for at gå på opdagelse mellem standene
Foreninger, der ønsker at have en stand, kan tilmelde sig via bibliotekernes hjemmeside på https://place2book.com/da/sw2/sales/98gjpczhmg.
https://favrskov.dk/nyheder/foreninger-inviteres-til-dage-med-fokus-paa-seniorlivet