Torsdag den 24. september 2026 byder Favrskov Kommune alle interesserede velkommen til lungedag på Hinneruplund, Herredsvej 16-18 i Hinnerup fra klokken 14 til 17. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Under lungedagen får deltagerne mulighed for at få målt deres lungefunktion, lytte til og synge med Favrskov Lungekor, samt få information om gratis stoptilbud. Der er også inspiration til vejrtrækningsøvelser og brug af pepfløjte, tips til mad og drikke ved lungesygdom og information om kommunens øvrige sundhedstilbud. Desuden kan man få inspiration til at fordele sin energi, hvis man har lungesygdom, høre om motionstilbuddet lungetræning og bevægelse, samt deltage i en quiz med mulighed for at vinde præmier.
Arrangementet starter klokken 14.00 med åbning af lungedagen og inspirationsstandene. Klokken 14.45-15.00 optræder Favrskov Lungekor, hvorefter standene åbner igen indtil klokken 15.45. Herefter er der endnu en optræden ved Lungekoret, inden de sidste inspirationsstande holder åbent frem til 17.00, hvor dagen afsluttes.
Hele eftermiddagen vil der være mulighed for at få kaffe, te, vand, frugt og kage.
https://favrskov.dk/nyheder/kig-forbi-lungedagen-24-september