Favrskov Kommunes kulturstrategi er klar

Profilbillede
dato

Tirsdag d. 30. november 2021 godkendte Byrådet kommunens første kulturstrategi, som sættes i gang i det nye år. Det var et samlet Byråd, der godkendte kulturstrategien.

Fundamentet i strategien er tre temaer:

  • Kultur, der understøtter dannelse og demokratiforståelse
  • Kultur, der understøtter inkluderende fællesskaber, leg og læring
  • Kultur, der understøtter aktive frivillige, foreninger og fællesskaber

Den nye strategi skal være med til at vise vejen for kulturen i Favrskov Kommune. Der er i strategien udpeget fem indsatsområder.

Indsatsområderne er f.eks.:

  • Sammenhængskraft på tværs – der skal arbejdes for, at alle får mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet, på tværs af alder, by og land.
  • Kultur for børn og unge – kulturen hjælper den demokratiske dannelse på vej, og kunst og kultur kan være en kilde til øget livskvalitet. Derfor vil kommunen arbejde for, at børn og unge møder kunst og kultur af høj kvalitet.
  • Det særlige i Favrskov Kommune – der er kulturelle tilbud i kommunen, etablerede fællesskaber og en varieret natur, der inspirerer og inviterer til mange forskellige aktiviteter. Kommunen vil arbejde for at understøtte, udnytte og styrke de mange muligheder.

Se kulturstrategien her.

Kilde: Redaktionen