Favrskov planlægger nyt initiativ for at få flere borgere i bevægelse i 2026

Foto: Favrskov kommune.
dato

Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov Kommune arbejder frem mod en ny version af Idræts- og fritidslivets Dag i 2026 som del af strategien for at få flere borgere i bevægelse.

Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov Kommune arbejder med en handleplan for at udmønte idræts- og fritidsstrategien i 2026. Strategiens overordnede mål er at inspirere flere til at bevæge sig mere og gerne i fællesskaber.

I første halvdel af 2026 bliver en ny udgave af Idræts- og fritidslivets Dag en del af handleplanen. Tilbage i 2023 blev sådan en dag også afviklet med workshops og foredrag med håndboldlandsholdets træner Nikolaj Jacobsen. Arrangementet i 2026 bliver en aften med workshops, vidensdeling og foredrag med et større navn inden for fritids- og idrætsområdet.

Kultur- og Fritidsudvalget melder senere på foråret datoen ud. Hvis du vil holde dig opdateret om, hvad der foregår på idræts- og fritidsområdet i Favrskov Kommune, så tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.

https://favrskov.dk/nyheder/udsigt-til-idraets-og-fritidslivets-dag-i-2026

Kilde: Favrskov Kommune