Nu bliver det mere tilgængeligt for alle at deltage i fritidsaktiviteter i kommunen.
Fritidspasordningen skal være med til at give kommunens sårbare børn og unge et aktivt fritids- og foreningsliv i Favrskov Kommune. Det sker ved hjælp af et større økonomisk tilskud og et online ansøgningsskema, hvor både foreninger, fagpersonale og forældre kan ansøge på børnenes vegne. Det er både til fritidsaktiviteter og kontingenter til sport, du kan få hjælp til. Tilmed kan du få hjælp med tilmelding til stævner og lejrture.
Nemmere at ansøge
Der har været et behov for at gøre det nemmere at søge om fritidspas også for foreningerne. Derudover er det også blevet nemmere for forældre på overførselsindkomster at ansøge selv. De kan også ansøge om tilskud til køb eller leje af udstyr. Udstyr som det er nødvendigt at have for at kunne deltage. Det kan f.eks. være fodboldstøvler, en uniform eller leje af en guitar.
Er man som barn eller ung ikke vant til at gå til en fritidsaktivitet, eller går ens forældre ikke til en aktivitet eller er medlem af en forening, viser erfaringen, at man ikke kommer afsted. Det er muligt at få FrivilligCenter Favrskov til at hjælpe med at følge barnet til aktiviteten.