Fremover er det ikke kun bøger, du kan låne på biblioteket. Favrskov Kommune har i samarbejde med Favrskov Forsyning og Favrskov Bibliotekerne indkøbt 32 affaldsgrabber, som det er muligt at låne gratis på bibliotekerne på samme måde, du kan låne en bog.
En affaldsgrab er en form for forlænget arm, som gør det nemt at samle affald op fra jorden, da det ikke er nødvendigt at bukke sig ned og man slipper også for at røre ved affaldet.
Det er efter ønske fra Favrskovs borgere, at der er blevet indkøbt de 32 affaldsgrabber, så borgerne selv aktivt kan holde naturen fri for affald.
Bibliotekerne er et nemt samlingssted
Favrskov Kommune har tidligere har stor glæde af at benytte Bibliotekerne som udleveringssted, da det er et populært mødested for mange af kommunens borgere. Tidligere var det muligt at hente de populære biodiversitetsposer. De populære poser forventes at vende tilbage i 2022, når havesæsonen starter igen.
Fakta om affaldsgrabberne
32 affaldsgrabber er indkøbt af Favrskov Kommune og du kan finde dem på Favrskovs fire biblioteker.
At låne grabberne fungerer på samme måde som bøger.