Favrskov Kommune tilbyder alle kommunens borgere over 65 år en gratis influenza- og pneumokok-vaccination. Det er Region Midtjylland der står bag vaccinationsprogrammet, som henvender sig til alle beboere på plejecentre og ældreboliger, samt borgere over 65 år med kroniske lidelser og gravide i 2. og 3. trimester.
Formålet med vaccination mod influenza er at forebygge hospitalsindlæggelser, da svækkede borgere kan blive alvorlige syge af influenza.
Alle som ikke bor på et plejecenter, hvor der er lavet særskilt aftale, gør kommunen opmærksom på at de skal bestille tid til vaccination hos lægen. Husk også at få pneumokok-vaccinen med samtidig.
Fakta angående influenza-vaccination
Vaccinationen som sker fra 1. oktober 2021 frem til 14. januar 2022, består af to stik. Et imod influenza og et imod pnoemokok-bakterien. En bakterie der ofte er årsagen til lungebetændelse.
Omkring 48.000 danskere bliver hvert år indlagt med lungebetændelse og de fleste af de 48.000 er over 65 år. Det er derfor vaccinationen mod pneumokok-bakterien er så vigtig.
Begge vaccinationer virker efter to til tre uger og holder omkring seks måneder. Derfor anbefales det at få en tid hos lægen i oktober-november, så den dækker vinteren og dermed højsæsonen for influenza og lungebetændelse. Man kan med vaccinen opleve utilpashed, feber og muskelsmerter.