Jobkonsulent til støtte og fastholdelse af sygemeldte borgere i Favrskov Kommune

dato

Kan du skabe tillidsfuld dialog med sygemeldte borgere og virksomheder? Har du blik for arbejdsfastholdelse, gradvis tilbagevenden til job og gode løsninger, der tager højde for både borgerens helbredsmæssige situation og arbejdspladsens behov?

Så kunne du være vores nye kollega.
Som jobkonsulent i Sygedagpenge og Staben er din kerneopgave at understøtte, at sygemeldte borgere bevarer eller genvinder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Du skal arbejde med borgere, som ofte står i en sårbar situation, og hvor vejen tilbage til arbejde kan kræve tålmodighed, tydelighed og tæt koordinering. Stillingen rummer både samtaler med sygemeldte borgere og virksomhedsvendt arbejde med fokus på arbejdsfastholdelse, delvis raskmelding, virksomhedspraktik og gode samarbejder med arbejdsgivere. Vi arbejder desuden dataorienteret og bruger viden fra sager, opfølgning og resultater til løbende at kvalificere vores indsats.

Opgaver:

  • Opsøgende og understøttende kontakt til virksomheder med henblik på at etablere praktikforløb, fastholdelsesplaner og samarbejder, der kan hjælpe sygemeldte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Kontakten foregår både ved fysiske møder, telefonisk og digitalt.
  • Afholdelse af samtaler med sygemeldte borgere med fokus på opfølgning, progression, arbejdsfastholdelse og en realistisk vej tilbage til job.
  • Vejledning af sygemeldte borgere om muligheder for gradvis tilbagevenden, delvis raskmelding, virksomhedspraktik mv.
  • Dokumentation, vurderinger og opfølgning i sagerne, så borgerne oplever en sammenhængende og tydelig indsats.
  • Diverse administrative arbejdsopgaver

Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have en stærk relationel profil, god dømmekraft og lyst til at arbejde med mennesker, der kan være i en sårbar livs- og arbejdssituation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet, sygedagpengeområdet eller virksomhedssamarbejde, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du:
  • Er god til at skabe tillid og tryghed i mødet med borgere, der kan være pressede af sygdom, usikkerhed og bekymringer om deres arbejdsliv.
  • Har tålmodighed, robusthed og evne til at arbejde motiverende med borgere, hvor progressionen kan være langsom eller ujævn.
  • Kan samarbejde professionelt med virksomheder og omsætte komplekse situationer til konkrete aftaler og næste skridt.
  • Kan holde overblik, har en systematisk tilgang til administrativt arbejde og trives med at bruge data og faglig viden til at kvalificere opfølgning og prioriteringer. Administration er en væsentlig del af opgaven som jobkonsulent.
  • Har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.
  • Er en troværdig og tillidsvækkende samarbejdspartner for virksomheder, borgere, chefer, ledere, kolleger og øvrige eksterne samarbejdspartnere.
  • Har solide digitale kompetencer og IT-flair. Og det er en fordel, hvis du har erfaring med Vitas og Fasit.
  • Er fleksibel og arbejder selvstændigt.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads præget af en uformel omgangstone
  • Stor selvstændighed i arbejdet
  • Et introduktionsforløb, der er tilpasset dig, samt løbende sparring, der sikrer du bliver klædt ordentligt på til at løse dine arbejdsopgaver
  • Storrumskontor og mulighed for stillezoner
  • Frokost- og frugtordning
  • Flekstid
Sygedagpengeafdelingen består af 18 sagsbehandlere, 4 jobkonsulenter, et ydelsesteam samt administrativt personale i vores stabsfunktion.

Du skal være indstillet på, at opgaverne kan ændre sig i takt med udviklingen på sygedagpengeområdet, borgernes behov og opgaverne i afdelingen.

Referenceforhold
Du refererer til lederen for Sygedagpenge og Staben.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende HK-overenskomst.

Du bliver ansat i Jobcenter Favrskov med aktuelt arbejdssted i administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten. Du skal forvente, at der foruden mødeaktivitet i Hadsten også er kontakt og møder med arbejdsgivere andre steder i og uden for Favrskov Kommune. En væsentlig del af dialogen med arbejdsgivere foregår desuden telefonisk eller digitalt.

I Favrskov Kommune er der som udgangspunkt mulighed for at arbejde hjemmefra en dag om ugen, hvis du ønsker det og arbejdsopgaverne tillader det. En aftale om dette skal aftales med lederen for Sygedagpenge og Staben fra gang til gang.

Arbejdstiden er:
  • Mandag-tirsdag-onsdag kl. 8.00-15.30
  • Torsdag kl. 08.00-17.00
  • Fredag kl. 08.00-13.30
Ansættelsesprocedure
Fristen for at søge stillingen er torsdag 24. september kl. 23.59.

Dato for indkaldelse til samtale er fredag 25. september 2026.

Dato for jobsamtale er tirsdag 29. september 2026.

Ansættelsesudvalget består af:
  • Kristiane Holk Jeppesen, leder af Sygedagpenge og Staben
  • Anna Ravnborg, faglig koordinator
  • Tinna Halliday, jobkonsulent
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Kristiane Holk Jeppesen, leder af Sygedagpenge og Staben (krisj@favrskov.dk, 2445 4804).
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg jobbet
Du skal sende dit CV og ansøgning (skriftlig ansøgning og/eller videoansøgning) samt eventuelle øvrige relevante bilag via linket. Alle bilag skal uploades samtidig med ansøgningen.

Arbejdssted
Sygedagpenge og Staben
Jobcenter Favrskov
Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten

Kontakt:
Kristiane Holk Jeppesen, leder af Sygedagpenge og Staben (krisj@favrskov.dk, 24 45 48 04)

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygedagpenge og Staben, Vesselbjergvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f5dd302e-abb7-4d6e-ac6b-8b4767863300

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet