Torsdag kl. 18.35 modtog myndighederne en anmeldelse om brand i et hus i Hadsten. Anmelderen var husets 64-årige kvindelige beboer, som sammen med sin mand hørte et højt brag fra overetagen, hvorefter strømmen gik.
Branden blev forårsaget af et lynnedslag, hvilket også blev bekræftet af et vidne, der så lynet slå ned ved huset. Der var kraftig røgudvikling fra husets tagryg, men ingen flammer blev observeret.
Beboerne var allerede ude af huset, da en patrulje og brandvæsnet ankom til stedet næsten samtidig. Brandvæsnet fortsatte med slukningsarbejdet, mens patruljen forlod stedet efter at have konstateret, at der ikke var noget mistænkeligt ved branden.
Kilde: Østjyllands Politi