Måske sidder du godt i dit nuværende job – men er alligevel nysgerrig på, om der findes noget bedre? Eller måske er du aktivt på udkig efter nye muligheder?
Uanset hvor du er, kan det her være et job, du bør kigge nærmere på.
Er du typen, der både kan lide at være på værkstedet med kollegaerne, men også kan lide at komme ud og få tingene til at virke ude hos kunderne – og ikke bare stå samme sted hver dag? Og kunne du tænke dig et job, hvor der er styr på tingene, men stadig plads til grin?
Hos Stemas i Hadsten mangler vi lige nu en montør mere på holdet.
Her får du ikke bare et job – men en hverdag med frihed under ansvar, gode kolleger og opgaver, der giver mening.
Du får tilknytning til værkstedet i Hadsten med ansvar for komprimeringsmateriellet hvor du her skal servicere vores Light produkter fra Wacker Neuson, men din hverdag vil også være meget ude hos kunderne, så dagene ligner ikke hinanden – og det er præcis sådan hverdagen bliver mest spændende for dig.
Det vigtigste hos os:
Du får din egen faste montørbil til opgaverne ude hos kunderne
Du bliver en del af et team, der hjælper hinanden – også når der er travlt
Der er ordentlige forhold og styr på løn, pension, sundhedsordning og personaleforening
Tonen er uformel – og ja, der er også plads til at grine i løbet af dagen
Vi leder ikke efter den “perfekte” profil – men ligeså meget den rigtige kollega:
Du er sikkert mekaniker i dag – fx entreprenørmaskinmekaniker, materielmekaniker eller automekaniker.
Har du noget erfaring med i bagagen er det fint, men vi lærer også gerne fra os og sørger for uddannelse så du bliver up-to-date.
Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra, men at du:
Kan arbejde selvstændigt i hverdagen, men også er en teamplayer af sind
Enten har erfaring med kompakt eller vibrationsmateriel fra Wacker Neuson eller synes det kunne være spændende at få noget erfaring
Tager ansvar for dit arbejde
Er en generel positiv person
Giver kunderne en god oplevelse og er imødekommende
Resten skal vi nok hjælpe dig med at lære.
Du bliver en del af Stemas og JMM Group – en solid virksomhed, hvor der både er styr på forretningen og fokus på fremtiden.
Vi forsøger hver dag at gøre os umage med at skabe gode rammer for trivsel og udvikling af vores medarbejdere – de er vores vigtigste ressource.
Lyder det som noget der giver mening for dig – eller én du kender?
Så tag fat i værkstedschef Lasse Gyttorp på tlf. 29 63 11 12
eller søg via linket.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til jobbet eller virksomheden – vi hører meget gerne fra dig.
Spred gerne budskabet – vi behøver ikke nødvendigvis mange ansøgere, vi skal bare have den helt rigtige - og det kunne måske være dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stemas A/S, Tolsagervej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d0107a0b-5d8c-47f1-9996-7c623713b2d0