Motorcyklist forsøgte at stikke af fra politiet i Hadsten

dato

En patrulje observerede en motorcykel uden nummerplade, der kørte sydpå ad Vestre Ringgade i Hadsten. Da patruljen ville bringe motorcyklen til standsning, forsøgte føreren at stikke af. Han kørte ad et stisystem ved en skole, hvorefter patruljen mistede ham af syne.

Et vidne pegede en motorcykelbetjent i den rigtige retning. Motorcyklisten havde efterladt motorcyklen på en parkeringsplads og blev senere fundet i nærområdet og anholdt. Den anholdte er en 24-årig mand.

Manden blev sigtet for flere forhold, herunder ikke at efterkomme anvisninger, kørsel på cykelstien, kørsel uden førerret og kørsel i narkopåvirket tilstand. Politiets systemer indikerede, at motorcyklen var stjålet, og den 24-årige blev også sigtet for tyveri af den.

Den 24-årige blev taget med til afhøring og blodprøveudtagning. Politiet medbragte motorcyklen med henblik på senere udlevering til rette ejer.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler