Hadsten er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.To unge mænd udsat for røveri
I Aarhus var der først på natten to røverier mod unge mænd, der begge under trusler blev frarøvet deres armbåndure.Det første forhold der blev anmeldt kl. 00:48, fandt sted kort forinden på havneområdet i Aarhus, hvor en 19-årig mand sad i sin bil, da han blev overrasket af en ukendt gerningsmand, der satte sig ind i bilen. Den 19-årige blev efterfølgende tildelt flere knytnæveslag og truet til at udlevere sit armbåndsur.
Det andet forhold blev anmeldt kl. 01:22 og skete kl. ca. 01:15 i Sjællandsgade i Aarhus C. Her blev en 22-årig mand standset på gaden af to maskerede gerningsmænd, der med kniv truede den 22-årige til udlevering af sit Rolex armbåndsur.
**
Færdsel
Fredag kl. 12:49 blev en 51-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Grenå.Fredag kl. 14:58 blev en 18-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en Patrulje på Energivej i Grenå.
Lørdag kl. 00:25 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Vesselbjergvej i Hadsten.
Lørdag kl. 00:57 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Hjortensgade i Aarhus C.
Lørdag kl. 02:40 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Vestervold i Randers.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.På Falstergade i Aarhus C begået fredag kl. 21.02.
På H. Pontoppidans Gade i Aarhus C begået fredag 22.35.