Hadsten er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 01. april 2023Østjyllands politi har ingen fremstillinger i retten i dag.
**
Lørdag kl. 0115 blev en 19 årig mand fra Aarhus anholdt og sigtet for vold mod en dørmand på en bar i Kannikegade i Aarhus. Den 19 årige skulle bortvises for at have deltaget i et slagsmål på stedet. Under bortvisningen slog han dørmanden to gange i ansigtet.
Den 19 årige blev afhørt og løsladt senere på morgenen efter at have sovet rusen ud.
Færdsel:
Fredag kl. 21.20 blev en 44-årig kvinde anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Ødum afkørslen i Randers SV.
Lørdag kl. 03.46 blev en 54-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej 275 i 8240 Risskov.
Lørdag kl. 01.15 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet standset af en patrulje på Glentevej 15 i 8930 Randers Nø.
Der er i det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.
På Galtenvej 7 i 8370 Hadsten begået mellem d. 31/3 kl. 07.15 og den 31/3 kl. 10.00.
Bo Christensen, vagtchef
Østjyllands Politi