Søger engageret pædagog med interesse for faglig udvikling og borgercentreret praksis på Botilbud Elbæk

dato

På Botilbud Elbæk søger vi en fagligt stærk pædagog, der ikke nøjes med at spørge “hvad gør vi?”, men også er optaget af “hvorfor gør vi det – og hvilken forskel gør det for borgeren?”

Vi står foran en spændende faglig udvikling på Elbæk, hvor vi skal uddannes i LA2u og sammen omsætte metoden til vores daglige pædagogiske praksis. Derfor er det et rigtig godt tidspunkt at blive en del af Elbæk, hvis du motiveres af faglig udvikling, refleksion og muligheden for at præge den pædagogiske retning.

Hos os forventer vi, at du bringer din faglighed i spil. At du er undersøgende på det, du ser, tør reflektere over egen og fælles praksis og bidrager med dine perspektiver, når vi sammen skal finde den rette tilgang til den enkelte borger.
Vores borgere har forskellige forudsætninger, ressourcer og støttebehov. Derfor findes der heller ikke én løsning, der passer til alle. Vi har brug for dig, der kan se bag om adfærd, være nysgerrig på borgerens perspektiv og omsætte observationer, dokumentation og faglige refleksioner til konkret pædagogisk praksis.

Fælles for vores arbejde er, at indsatsen tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi arbejder med KRAP, neuropædagogik og Etisk dilemmahåndtering, og vi står samtidig foran at skulle uddannes i LA2u, som skal være med til at styrke og udvikle vores fælles pædagogiske praksis.
Hvis du søger et sted, hvor din pædagogiske faglighed bliver efterspurgt, udfordret og udviklet – så kan Elbæk være din næste arbejdsplads.

Lidt om Elbæk
Botilbud Elbæk er et moderne og levende døgntilbud i Hadsten med plads til 39 voksne borgere. Vores borgere har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i varierende grad, og derfor er både støttebehovene og de pædagogiske opgaver forskellige.
Nogle borgere er forholdsvis selvhjulpne i hverdagen, mens andre har behov for omfattende støtte til både praktiske og personlige gøremål. Personlig pleje og forflytninger er derfor også en del af arbejdet på Elbæk.
På Elbæk arbejder vi tværfagligt. Du bliver kollega med blandt andet pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykomotorisk terapeut og omsorgsmedhjælpere. Vi arbejder på tværs af huset og bruger hinandens forskellige fagligheder aktivt i sparringen omkring borgerne.

Din faglige profil
Vi søger en pædagog, der har lyst til at bruge sin faglighed – også når opgaven er kompleks, og svaret ikke ligger lige for.

Vi forestiller os, at du:

  • Er fagligt nysgerrig og undersøgende, har blik for mennesket bag adfærden og kan omsætte observationer og refleksioner til konkret pædagogisk praksis
  • Tør bringe din faglighed i spil, kan begrunde dine pædagogiske valg og bidrager konstruktivt til refleksion over både egen og fælles praksis
  • Arbejder systematisk med mål, delmål, dokumentation og evaluering
  • Kan tænke kreativt og justere den pædagogiske tilgang, når den eksisterende indsats ikke skaber den ønskede effekt for borgeren
  • Ser tværfaglighed og pårørendesamarbejde som en styrke og kommunikerer tydeligt, professionelt og respektfuldt
  • Har lyst til faglig udvikling og til aktivt at tage del i vores kommende arbejde med LA2u.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament, er nysgerrig på din egen praksis og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Din personlige profil
Faglighed står ikke alene. For os handler det også om, hvordan du bringer dig selv i spil i mødet med borgerne, kollegerne og de pårørende.

Vi håber, at du:
  • Møder borgerne med respekt, nysgerrighed og tålmodighed og kan bevare ro og nærvær – også når situationer bliver komplekse eller uforudsigelige
  • Er bevidst om dig selv og din egen betydning i samspillet med borgeren og tør være nysgerrig på egen praksis
  • Er åben over for andre perspektiver og kan indgå konstruktivt i faglige drøftelser – også når I ikke er enige
  • Tager ansvar, arbejder selvstændigt og samtidig ser værdien i at lykkes som et fællesskab
  • Møder kolleger og pårørende med ordentlighed, respekt og en professionel tilgang
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor borgernes behov kan ændre planer og prioriteringer
  • Bidrager med engagement, god energi og humor – samtidig med at du tager opgaven og dit ansvar alvorligt.
For os handler høj faglighed ikke om at have alle svarene. Det handler om at være nysgerrig på det, vi ser, kunne begrunde det, vi gør, og turde ændre vores praksis, når borgerens behov kalder på noget andet.

På Elbæk kan vi tilbyde
Vi ønsker, at Elbæk skal være et sted, hvor du både kan bruge den faglighed, du allerede har, og udvikle den videre.
Hos os får du:
  • En alsidig borgergruppe, der giver mulighed for at arbejde med forskellige pædagogiske problemstillinger og støttebehov
  • Et stærkt tværfagligt miljø, hvor forskellige fagligheder bringes aktivt i spil
  • Mulighed for faglig sparring, refleksion og udvikling sammen med dine kolleger
  • Mulighed for uddannelse i LA2u og mulighed for at være med til at omsætte metoden til den daglige pædagogiske praksis
  • Mulighed for at få indflydelse på den pædagogiske praksis og bidrage med dine egne faglige perspektiver
  • Selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen
  • Gode fysiske rammer
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum
  • Fokus på et professionelt og konstruktivt samarbejde med pårørende
  • Engagerede kolleger, som tager både borgerne, fagligheden og hinanden alvorligt
  • Et arbejdsmiljø med plads til idéer, nysgerrighed og faglige drøftelser.
Kort sagt får du en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af din faglighed – og hvor du samtidig får mulighed for at udvikle den.

Løn og ansættelse vilkår
Vi er et døgndækket tilbud og derfor vil der være arbejde hver anden weekend. Arbejdstiden ligger alle ugens dage i dag- og aftenvagter som falder mellem 6.45-22.15.
Jul, nytår, helligdage samt sommerferie planlægges særskilt.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelsen at du til enhver tid kan fremvise gyldigt kørekort.

Ugentligt timetal: 37

Forventet tiltrædelse: 1. november

Sidste frist for ansøgning: 20. september 2026

Samtaler afholdes løbende, tøv derfor ikke med at søge

Hvis du gerne vil høre mere, kan gruppeleder Kristina Kørbing kontaktes på telefon 21 42 06 96 eller på mail kko@favrskov.dk eller gruppeleder Lonny Valsted på telefon 20 26 12 77 eller på mail loval@favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Botilbud Elbæk, Elbæktoften, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7ecc95aa-72a8-49c9-b81e-84d069a241e1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet