Der er gode nyheder. Det er nu muligt at der igen kan komme gang i idræts- og foreningslivet i de forskelle sportshaller. Det betyder at teststederne i Hadsten, Hinnerup og Ulstrup skifter lokation.
Selvom behovet ikke længere er lige så stort, er der stadig behov for test. Det betyder at det fortsat vil være muligt at blive testet.
Fra mandag d. 9. august flytter teststederne i Hadsten og Hinnerup. Flytningen sikrer, at det er muligt igen at dyrke idræt og foreningslivet. Det samme gælder kulturelle begivenheder.
Rent praktisk flytter PCR-test i Hadsten fra Kulturhuset Sløjfen til Sundhedshuset Hadsten. Sundhedshuset ligger centralt ved siden af togstationen.
Der er ingen ændringer i åbningstiderne som er alle dage fra 9-16. Det anbefales at man bestiller tid i forvejen.
I Hinnerup, hvor der laves kviktest, flyttes det fra Rønbæk Idrætscenter ud til et telt på den parkeringsplads der ligger mellem Rønbækskolen og Hinnerup Badet.
Åbningstiderne vil stadig være de samme. Alle dage imellem 9-19. Der er intet behov for tidsbestilling.
Fra den 13. august er det muligt at få foretaget en kviktest i Ulstrup ved familierummet i sundhedscentret på Ulstrup skole. Bemærk at der er indgang fra Hovedgaden 58.
Åbningstiderne er fortsat mandag og fredag fra kl. 14-19.
I Hammel er der ingen ændringer. Her kan du fortsat få en PCR-test i kulturhuset InSide og en kviktest i plejecenter Skaghøj.