Sundhedsplejen i Favrskov Kommune søger spæd- og småbørnssundhedsplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sundhedsplejerske, der brænder for spæd- og småbørnssundhedspleje

Du har nu mulighed for at blive en del af Favrskov Sundhedspleje. Har du lyst til at være en del af en spændende, spændende og foranderlig arbejdsplads med fokus på kerneopgaven? Så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Sundhedsplejen er organiseret i Social og Sundhed, hvor vi har specialiseret os i en opdelt ordning med skolebørn og spæd- og småbørnssundhedspleje. Vi er 18 sundhedsplejersker ligeligt fordelt på hvert speciale. Derudover har vi en sundhedspædagogisk procesansvarlig, en sekretær og en leder.

Geografisk er vi placeret i sundhedscentre i Hadsten, Hammel og Hinnerup og servicerer dermed på tværs af kommunen. Vi får ca. 560 nyfødte pr. år.

I sundhedsplejen er vi ambitiøse og optaget af den tidlige og forebyggende indsats med fokus på relationer og tilknytning. Vi arbejder systematisk med eksempelvis ADBB-screeninger, motoriske vurderinger og ammevejledning. Samtidig er vi orienteret mod velfærdsteknologiens bidrag ind i vores fag.

Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde fx omkring sårbare familier i Fælles Gravidteam-indsatsen, der arbejder specifikt med sårbare familier. I øjeblikket er vi ved at implementere 2½-års-besøg med henblik på en tidlig indsats rettet mod overvægt i samarbejde med vuggestuerne.

Vi underviser i COS-P, tryghedscirklen, forældrekurset, der handler om at understøtte forældreskabet.

Du kan læse meget mere om vores tilbud på: https://favrskov.dk/borger/familie-boern-og-unge/sundhedsplejen

Vi lægger vægt på, at du

  • er engageret, fagligt velfunderet og har gåpåmod
  • evner at skabe tillidsfulde relationer til familierne
  • er indstillet på at have eget distrikt, men i høj grad har fokus på team-ånd og samarbejde
  • evner at samarbejde, både mono- og tværfagligt med kerneopgaven for øje
  • har lyst og mod på at udvikle dig i et fagligt stærkt fællesskab
  • kan prioritere og planlægge i en hverdag med mange bolde i luften, da du er selvtilrettelægger
  • værdsætter den gode tone og bidrager med den gode stemning på arbejdspladsen
  • er interesseret i at undervise på COS-P med en kollega
  • gerne er certificeret ammerådgiver.

Vi tilbyder en arbejdsplads med
  • høj faglighed
  • gode kolleger og mentorordning
  • høj opmærksomhed på arbejdsmiljøet
  • udvidet fokus på det tværfagligt samarbejde, FGT, og 2½-års-konsultation i institutioner
  • en sundhedspleje med afsæt i den metakognitive tilgang
  • højt til loftet og mulighed for faglig udvikling
  • en kommune, hvor sundhedsplejen markerer sig positivt på den politiske dagsorden.

Tiltrædelse
Vi har to faste stillinger på 30-37 timer med opstart den 1. januar 2024 og 1. februar 2024 eller efter aftale.

Løn er efter gældende overenskomst.

Ring gerne for at høre mere om stillingen og om sundhedsplejen i Favrskov til leder af sundhedsplejen Joan Højgaard tlf. 21 67 94 84, eller til TR Lea Kaysen tlf. 29 61 40 84.

Send din ansøgning og dit CV samt relevante bilag, så de er modtaget senest tirsdag den 12. december 2023. Der vil være ansættelsessamtaler torsdag den 14. december og fredag den 15. december 2023 i tidsrummet kl. 8.00-12.30.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundhedsplejen Hovvej, Hovvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet