Vådområdet Kollerup Enge indvies

Foto: Billede af vilkårlig natur.
Profilbillede
dato

Vådområdet Kollerup Enge i Hadsten bliver indviet af Favrskov Kommune d. 27. oktober mellem kl. 15:00 – 17:00. Kom med til indvielsen og bliv klogere på klima, kloak og dyrelivet under vandets overfalde. Indvielsen er for børn og voksne.

Indvielsen vil ske ved indgangen til Kollerup Enge tæt ved Hadsten Kulturhus Sløjfen. Der vil ved arrangementet være taler, kaffe og kage samt en lang række boder, hvor du kan blive klogere på alt fra dyrelivet i og omkring Lilleåen til klimasikring og kloaksanering i Hadsten.

Favrskov Kommunes naturvejledere Vibe og Maja tager deres fiskenet med, og de vil meget gerne have hjælp af nysgerrige børn og voksne til at finde ud af, hvad der mon gemmer sig under overfladen i Lilleåen.

Om Kollerup Enge projektet

Der er flere projekter i og omkring Kollerup Enge, men først og fremmest er det et vådområdeprojekt, der via kontrolleret oversvømmelse af engene fjerner uønskede nærringsstoffer som kvælstof og fosfor fra vandet i Lilleåren.

Den anden del af projektet er et klimaprojekt, der forsinker og tilbageholder de til tider voldsomme store regnmængder, der kommer. Det skal blandet andet ske ved hjælp af diger og skal sikre, at Hadsten by ikke bliver oversvømmet.

Den sidste del af projektet er et rekreativt projekt, som vil skabe værdi for borgerne i Hadsten og Favrskov Kommune. Oven på digerne er der blevet anlagt vandrestier, så det er muligt at gå på opdagelse i vådområdet.

Kilde: Favrskov Kommune