BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren og fagligt dygtig administrativ medarbejder, gerne med kommunomuddannelsen, men ikke et krav. Stillingen er på 30-37 timer med daglig base på Plejecenter Møllegården i Hadsten indtil videre. Administrationen på ældreområdet står overfor en organisatorisk forandring med ny ledelsesstruktur i 2024.
På plejecentrene i Sundhed og Omsorg, Favrskov Kommune har vi særlig fokus på at udvikle:
- Faglig kvalitet
- En attraktiv arbejdsplads og høj trivsel
- Vi er sammen om opgaverne.
Du bliver en del af et stærkt erfarent administrativt team, som værdsætter høj faglighed og vores samarbejde på tværs af teamet. Vi varetager administrative opgaver på tværs af hele ældreområdet, hvilket omfatter f.eks. kommunens syv plejecentre, hjemmeplejen, Favrskov Madservice, trænings- og aktivitetsområder mv. Du skal derfor forvente kørsel til andre destinationer i kommunen i forbindelse med samarbejde omkring de tværgående opgaver. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Du vil blive den primære person for tovholderfunktionen i administrationen af tjenestebilerne og for kommunens udekørende social- og sundhedspersonale i hjemmeplejen.
Som tovholder for tjenestebilerne er du bindeled imellem Indkøbs- og Økonomiafdelingen samt eksterne samarbejdspartnere, i både anskaffelse af nye biler og i den daglig drift af bilerne.
Som tovholder forventes der en stor del struktur og overblik i opgaveløsningen, som til tider kan være kompleks. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til noget lignende, dog er det ikke et krav.
Andre opgaver spænder vidt og indeholder blandt andet administration af plejecenterbeboernes servicepakker og afstemning heraf. Bogføring, fakturering, indkøb i vores kommunale indkøbssystem, samt ad hoc-opgaver for de forskellige områders ledere.
Vi søger dig, som
- er serviceminded, positiv og dygtig til at samarbejde på tværs af faggrupper
- er forandrings- og omstillingsparat i en dynamisk organisation
- arbejder selvstændigt, organiseret og tager ansvar for opgaveløsning
- har kendskab til arbejdet under en politisk ledet organisation
- er rutineret IT-bruger med indgående kendskab til Office-pakken og gerne med kendskab til systemerne GO og økonomisystemet OPUS.
Vi tilbyder
- et spændende og afvekslende arbejde, hvor du vil være i kontakt med mange forskellige mennesker internt og organisatorisk
- en glad kollegagruppe i et stærkt fagligt fællesskab
- grundig oplæring
- faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Yderligere oplysninger
Ansøgningen sendes elektronisk via linket senest 2. november 2023. Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2024.
Løn efter gældende overenskomst.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Anette Eriksen tlf. 60 54 84 05, mail aer@favrskov.dk eller administrativ medarbejder Zenika Kael tlf. 89 64 12 03, mail zepe@favrskov.dk
Samtale
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. november 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Møllegården Hadsten, Østervangsvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927148