Afdelingsleder med sygeplejefaglig indsigt søges til den kommunale sygepleje i Hadsten i Favrskov Kommune.
Har du lyst til at sætte en meningsfuld retning, sprede og forankre værdierne på ældreområdet, så er du den leder, vi søger.
Vi søger en afdelingsleder med en sygeplejefaglig uddannelse, som har lyst til at være leder for den kommunale sygepleje i Hadsten, ca. 20 medarbejdere.
Om rollen
Som leder for sygeplejen i Hadsten bliver du sammen med din nærmeste kollega en vigtig spiller ud i at drive og udvikle indsatsen omkring faste teams, som Favrskov Kommune opstartede arbejdet omkring tilbage i 2022.
Du vil blive en del af det lokale lederteam, som består af i alt fire afdelingsledere og en områdeleder.
Du vil få ansvar for at drive og udvikle bl.a. vores sygeplejeklinikker i Hadsten, og samtidig får du ansvar for økonomi, ressourcestyring og samarbejde på tværs, hvor fokus er at implementere nye reformer og styrke den tværfaglige indsats.
Som leder skal du være i stand til at sætte borgeren i centrum og samtidig være medansvarlig for at skabe en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Du har et dagligt driftsansvar i forhold til planlægningen af sygeplejen samt styringen af økonomi og ressourcer inden for den delegerede ramme. Du skal desuden følge syge-fraværspolitikken for Favrskov Kommune.
I dit arbejde er du en god rollemodel, og du er sammen med din kollega med til at skabe en kultur med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vi søger en leder, som
- har sygeplejefaglig baggrund og erfaring med ledelse
- er procesorienteret OG resultatorienteret
- er målrettet og formår at skabe retning og motivation
- kan formidle mål, værdier, normer og beslutninger
- er positiv og handlekraftig med gode samarbejdsevner
- har en ledelsesstil, der bygger på refleksion og samarbejde via dialog
- trives i en politisk styret organisation og har flair for økonomi
- har en lederuddannelse eller har lyst til en på diplomniveau eller tilsvarende.
Vi tilbyder
- en hverdag, hvor du leder både drift og udvikling
- en engageret sygeplejegruppe, der prioriterer faglighed og tværfaglighed
- et lederfællesskab præget af åbenhed, innovation og sparring
- mulighed for at gøre en forskel i en dynamisk organisation med borgeren i centrum.
Din arbejdsplads vil være i Hadsten, men møder m.m. fører dig rundt i hele kommunen. Kørekort til personbil er derfor nødvendigt.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Mette Petersen på 30 16 74 78. Du er også velkommen til at sende en SMS og jeg ringer tilbage til dig – du kan også få en aftale, hvis du ønsker at se indmødestedet.
Du kan læse mere om stillingens opgaver, vores forventninger til dine kvalifikationer, Favrskov Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i job- og personprofilen https://favrskov.dk/afdelingsleder-i-hjemmeplejen-i-favrskov-oest
Samtale
Vi holder første samtale den 13. marts 2025. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, som finder sted den 24. marts 2025. Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en personlighedsprofil, hvor der er tilbagemelding og drøftelse den 19. marts 2025
Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link senest den 9. marts 2025. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social og Sundhed, Kildebakken, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7097fd73-61fa-4707-bf40-86b3081c1362