BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at udvikle de bedst mulige rammer og deltagelsesmuligheder for alle børns læring og trivsel, og vil du være lærer på en skole, der skal bæres af værdier som respekt, ansvarlighed og tryghed i alle samarbejdsrelationer?
– så læs endelig videre.
Du har stærke relationelle kompetencer, hjertet på rette sted og motiveres af at lykkes i en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor vi ser det bedste i alle børn og møder vores elever med respekt og nysgerrighed i handling og tale.
Kan du kende din lærerpersonlighed i den beskrivelse, så er det dig, vi søger til et barselsvikariat som matematik-/naturfags- og idrætslærer i vores indskoling.
Som lærer hos os spiller du en afgørende rolle i forhold til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor både læring og trivsel er i fokus. Det betyder, at vi arbejder ambitiøst på at sikre, at alle børn hver dag lærer nyt om verden, om sig selv og om andre.
Vikariatet løber fra den 23. oktober 2023 og som minimum til den 27. maj 2024, med mulighed for forlængelse resten af skoleåret. Stillingen er en 80 %-stilling som udgangspunkt, men hvis der ønskes flere timer, kan dette muligvis godt lade sig gøre.
Vi forventer, at du
- har gode samarbejdsevner og ser teamsamarbejdet som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet med elevernes udvikling
- har styr på både almen- og fagdidaktik, og at du har erfaring med klasserumsledelse
- vil arbejde vedholdende og målrettet på tillidsfulde relationer til både elever, kolleger og forældre, og at du derfor vægter klassefællesskab og skole-hjemsamarbejdet højt
- sætter en ære i at skabe en varieret og sammenhængende dag for eleverne med fokus på læring, trivsel og udvikling
- kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
Engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder for, at skolens elever hver dag lærer nyt om verden, sig selv og andre, og hvor vi tror på, at mennesker dannes i de fællesskaber, de indgår i.
Hadsten Skole er en dynamisk og veldreven skole med cirka 650 herlige elever. Vi har – ud over almenklasser i 0.-9. årgang – også 10. klassescenter og autismespecifikke specialklasser.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Simon Antonsen på tlf. 40 57 83 27 eller sima@favrskov.dk.
Ansøgningsfrist er den 21. august 2023. Ansættelsessamtaler bliver afholdt onsdag den 23. august 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Hadbjergvej 12, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=84123
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888759