Bliv en del af Ellemosevej teamet som pædagogmedhjælper og servicemedarbejder

dato

Servicemedarbejder og pædagogmedhjælper

Du vil indgå som pædagogmedhjælper i weekender og være med til at hjælpe beboerne op om morgenen i hverdagene. Efter at beboerne er kommet op, varetager du den daglige rengøring i samarbejde med resten af rengøringsteamet.

Ansvarsområder og arbejdstider
Arbejdstiderne er kl. 7.00 til 14.30 i hverdagene og enten fra kl. 7.00 til 15.00 eller kl. 15.00 til 22.00 i weekenderne. Weekenderne er to weekender på seks uger.

Du vil både have et medansvar for det pædagogiske arbejde, i samarbejde med det pædagogiske personale, og sammen med rengøringsteamet have ansvar for diverse indkøb og rengøringen i huset.

Om stedet
Botilbuddet Ellemosevej 28a er et dynamisk og levende tilbud med plads til 24 beboere fordelt på tre grupper. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau i varierende grad, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk tilgang.

Personlige egenskaber
Du er drevet af ønsket om at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne, samtidigt med at du ser det som en vigtig del af virkeligheden, at der er rent og pænt, at der er sæbe i sæbeautomaterne, at der er toiletpapir osv.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende hverdag med en alsidig beboergruppe
  • mulighed for stor selvstændighed og indflydelse på opgaverne
  • et miljø præget af faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab
  • frihed til at bringe dine ideer og løsninger i spil i et dynamisk og foranderligt miljø.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men kan sagtens være mindre.

Løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst og vil blive fastsat efter kvalifikationer og forhandling med den relevante fagforening.

Send din ansøgning i dag
Vi holder samtaler løbende og ser frem til at modtage din ansøgning. Tag det første skridt mod en spændende og meningsfuld karriere hos os!
Ring eller skriv til afdelingsleder Ole Dixen på telefon 21 75 78 48 eller oled@favrskov.dk.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ellemosevej 28a stuen, Ellemosevej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154304

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet