Bliv kontorelev hos Arbejdstilsynet og styrk arbejdsmiljøet i Danmark

dato

Vil du være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser? Og vil du være del af en moderne og dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer? Så bliv kontorelev hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord i Hadsten.

Som elev hos os får du en spændende og alsidig kontoruddannelse med faglige udfordringer og personlig udvikling. Du bliver en del af en større administrativ gruppe, som spiller en central rolle i understøttelsen af Arbejdstilsynets tilsynsopgaver, og du kommer i din tid som elev til at samarbejde tæt med tilsynsførende og jurister.

Du vil i løbet af din uddannelse blive oplært i forskellige jobfunktioner, og du vil få et godt indblik i Arbejdstilsynets kerneopgaver. For at få en god forståelse af, hvordan vi i Administrationen bedst understøtter tilsynsopgaven på de danske virksomheder, vil du også komme med på tilsyn.

I TC Nord ønsker vi, at du får en alsidig og spændende elevtid, hvor du kan udvikle dig indenfor de forskellige opgaver som Administrationen løser. Derfor vil du komme rundt i vores forskellige administrative teams, hvor du bl.a. vil arbejde med:

  • Administrative opgaver i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsaktivitet
  • Sagsbehandling på forskellige steps i samarbejde med tilsynsførende
  • Administrationen i forbindelse med den juridiske sagsbehandling
  • Telefonbetjeningog besvarelse af henvendelser vedrørende sagsbehandling
  • Bemanding af Arbejdstilsynets Call Center
  • IT- support, herunder fortsat implementering og understøttelse af nyere IT systemer i Arbejdstilsynet.
Som elev har du medindflydelse på, hvordan din elevplan sammensættes og du vil løbende evaluere planen sammen med din elevvejleder.

Bliv elev i et spændende læringsmiljø Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende og positiv i dit samarbejde med andre
  • Er klar på alsidige arbejdsopgaver i en travl og ofte uforudsigelig hverdag
  • Arbejder systematisk med opgaverne, både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • Dygtig til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Er ansvarsbevidst og har fokus på selv at gøre en indsats for at opnå resultater.
I Arbejdstilsynet er IT helt central for vores fælles opgaveløsning, og vi har de seneste år været i gang med en større ombygning af vores it-systemer. Det er en stor fordel, hvis du har interesse og flair for arbejde med diverse it-systemer, da det vil være en stor del af din hverdag.

Uddannelsesmæssige krav Du skal have bestået eller forvente at bestå:

  • EUX
  • HHX
  • HF, STX, HTX suppleret med et 5 ugers grundforløb.
  • HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration, som er udstedt før 1. august 2015.
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering.

Du kan læse mere om adgangskrav til offentlig administration på www.uddannelsesnaevnet.dk

Løn- og ansættelsesvilkår Vi har 2 ledige stillinger som kontorelev med speciale i offentlig administrati-on. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi vil gerne have at du starter den 1. september 2025.

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer praktik hos os med ca. 15 ugers skoleophold samt afsluttende fagprøve, fordelt over hele perioden.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Arbejdsstedet er Tilsynscenter Nord, Over Hadstenvej 48, 8370 Hadsten.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte elevansvarlige Marianne Lovmand på tlf. nr. 7220 9901 eller mail mls@at.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv, evt. realkompetencevurdering og eksamenspapirer (eller seneste karakterudskift) elektronisk senest onsdag den 19. marts 2025 kl. 12.00.

Vi gennemfører samtaler onsdag den 2. april 2025 (uge14)

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Arbejdstilsynet Tilsynscenter Nord Hadsten, Over Hadstenvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18814ac3-9c66-477a-bc19-3721832b4ad0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet