Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i centrum? Og vil du gerne være et sted, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så er sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Favrskov måske noget for dig.
Sygedagpengeafdelingen søger to sagsbehandlere på 37 timer pr. uge, en fast stilling samt et årsvikariat. Stillingerne ønskes besat fra 1. juli 2025 eller tidligere.
Vi søger to sagsbehandlere med kendskab til sygedagpengelovgivningen, du har mod på at arbejde i rollen som sygedagpengesagsbehandler. I denne rolle vil du arbejde med sygedagpengesager – både sager, hvor borger er sygemeldt fra arbejde, sygemeldte ledige, sygemeldte selvstændige samt borgere i jobafklaringsforløb.
Sygedagpengeafdelingens kerneopgave er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Centrale begreber i vores indsats er arbejdsfastholdelse, vurdering af uarbejdsdygtighed, afklaring af arbejdsevne, rådgivning og vejledning samt koordinering af indsatsen mellem de relevante parter i et sygedagpenge/jobafklaringsforløb.
Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og lægger vægt på at forbinde den gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.
Sygedagpengeafdelingen består af 18 sagsbehandlere, 5 jobkonsulenter, et ydelsesteam samt administrativt personale.
Du får blandt andet følgende arbejdsopgaver
- Afholde opfølgningssamtaler med borgere personligt, telefonisk og digitalt, der vil være mulighed for også at foretage opfølgning på borgers arbejdsplads, når dette vurderes relevant.
- Myndighedsrollen i forhold til den sygemeldte.
- Virksomhedsservice.
- Yde råd og vejledning i forhold til fastholdelse, herunder bl.a. § 56-ordning og de handicapkompenserende ordninger.
- Afklaring og styring af tiltag som delvis raskmelding, virksomhedspraktik og andre relevante tilbud efter beskæftigelseslovgivningen.
Dine kvalifikationer
- Du har relevant faglig uddannelse og kompetence inden for området.
- Du kan skabe resultater gennem personlig indsats.
- Du kan yde en god service over for den sygemeldte samt øvrige parter i en sygedagpengeindsats.
- Du kan balancere imellem at være hjælper/servicerende og udøvende myndighed.
- Du kan planlægge, koordinere og arbejde selvstændigt.
- Du har kendskab til områdets lovgivning og regler.
- Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
- Du kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag.
- Du har it-kendskab.
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- et fællesskab, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
- en høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
- et introduktionsforløb tilpasset dit behov
- frokost og frugtordning
- flekstid.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny løn.
Ansøgningsfrist
Den 22. maj 2025.
Ansættelsesproces/ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 26. maj 2025.
Ansættelsessted er i Hadsten.
Bemærk, at Jobcenter Favrskov anmoder om straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Sygedagpenge Maj-Britt Merrild, mail mame@favrskov.dk eller tlf.nr. 30 69 82 57.
Søg jobbet
Vi beder sig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket i siden.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygedagpenge, Vesselbjergvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2709df2e-f73c-471f-9279-10c9e2bd659a