Bliv socialpædagog i aktivt træværksted hos Aktivitetscenter Elbæktoften

dato

Er du frisk på nye udfordringer? Har du lyst til at være motiverende? Så er du måske vores nye kollega til træværkstedet i vores Montagegruppe.
Lige nu søger vi en socialpædagog med ansvar for opgaver i værkstedet på Aktivitetscenter Elbæktoften.

Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og med mulighed for i dialog at tilpasse stillingens timeantal til dine ønsker. Arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet mandag til fredag kl. 7 – 16.

Montagegruppen er en del af Aktivitetscenter Elbæktoften, der tilbyder aktivitet og samvær efter Serviceloven §104 og beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven §103 til voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Aktivitetscenter Elbæktoften har nyere fysiske rammer. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet i alt cirka 80 borgere fordelt på fem forskellige grupper i hele aktivitetscentret. Til montagen er der tilknyttet en værkstedsgruppe - de laver i øjeblikket fuglekasser og gyngeheste – det er her i værkstedet, vi har brug for dig.

Udover opgaverne i montagegruppen kan der være timer og opgaver med morgenoptag i nærtliggende botilbud. Det vil typisk være en til to dage om ugen eller mere ad hoc. En del af opgaverne er daglig buskørsel med minibus.

Om Montagegruppen
De 18 borgere i Montagegruppen er som udgangspunkt borgere med udviklingshæmning. Der er stor spredning i funktionsniveau, hvor nogle skal have hjælp til næsten alt, og andre selv kan det meste.

De fleste har verbalt sprog og har brug for en struktureret arbejds-/aktivitetstid. Vi arbejder her med forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Det er vigtigt, at du kan aflæse borgerens signaler og nonverbale sprog, samt at du har lyst til arbejdet med andre kommunikationsformer og støttesystemer. Det er ligeledes vigtigt, at du kan se værdien i at arbejde med værkstedsopgaver, produktion og montageopgaver. Vi arbejder med KRAP som den overordnede metode og bruger derudover Low Arousal, sanseintegration og neuropædagogik.

Vi vægter rummelighed, ansvarlighed og tydelighed højt, samt en generelt positiv indstilling til de arbejdsmæssige opgaver. I gruppen er det personalet, der har ansvar for stemningen. Det har derfor stor betydning, at vi finder det rette match.

Det forventes, at du kan formulere dig på skrift og dokumentere det pædagogiske arbejde, samt at du kan arbejde ud fra de pædagogiske beskrivelser, der foreligger.

Vi tilbyder

  • Et fagligt og professionelt miljø med gode kollegaer og kollegial humor.
  • En arbejdsplads, hvor vi har troen på, at opgaven lykkedes.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglig sparring højt, samt både faglig og personlig udvikling.
  • Et miljø, hvor vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer, og balancen mellem ressourcer og krav.
  • Et miljø med stor åbenhed om egne grænser og ressourcer.
  • En arbejdsplads med hyppige team- og personalemøder, samt mulighed for temadage og supervision

Dine faglige kvalifikationer
  • Du har erfaring med målgruppen og er god til at håndtere konflikter
  • Du har lyst og flair for at arbejde på træværksted og igangsætte nye produktioner
  • Du har faglig indsigt og formår at holde borgerens ressourcer i centrum.
  • Du er god til faglige observationer – og kan reflektere over – og handle på disse.
  • Du kan skabe og opretholde struktur.
  • Du kan give både leder og kollegaer konstruktiv feedback.
  • Du er loyal over for fælles beslutninger og formår at være med-ledende.
  • Du kan se værdien i detaljen og de små signaler

Dine personlige kvalifikationer
  • Du er som person rodfæstet og i balance.
  • Du kan være i ro og bevare det pædagogiske overblik i pressede og kaotiske situationer.
  • Du har humor og selvironi.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er nytænkende inden for de skabte rammer.
  • Du har kørekort til almindelig bil og har lyst og mod på at køre minibus (herunder chaufføropgaver).
  • Du er nærværende i din kontakt

Yderligere oplysninger
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og principperne om Lokal Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Ove Kousholt Højer 29256587 eller okhj@favrskov.dk

Ansøgningsfrist er 21.september 2025 og vi holder samtaler 24. september 2025.

Tiltrædelse 1. november 2025

Det er en betingelse for ansættelse, at du ikke er straffet for forhold, der gør dig uegnet til at bestride jobbet.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aktivitetscenter Elbæktoften, Elbæktoften, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7863b6ef-449c-43a4-9171-fd2f33c625bd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet