Dyrk Yoga og støt op om en god sag

Profilbillede
dato

I dag, søndag d. 8. august mellem 19:00 – 20:30, inviteres du til at deltage til yoga i Hadsten Motion i Sundhedshuset Østergade 7.

Samtidig med at du gør noget godt for din egen krop og sjæl, støtter du også op omkring Stafet for Livet.

Det koster 50 kr. at deltage og hele indtægten går ubeskåret til holdet ”Jes”. Hadsten Motion har et mål med at få samlet 10.000 kr. ind inden selve ”Stafet for Livet” afholdes i hele landet, herunder Hadsten. Det foregår lørdag d. 28. august kl. 11.00.

Alle kan deltage, begyndere som øvede. Eneste krav er at du er mindst 14 år. Kom i noget behageligt tøj, medbring gerne en flaske vand og et håndklæde. Har du en yogamåtte, så tag den med, ellers har de, så du kan låne.

Igennem de 90 minutter vil du blive guidet af Trine som er yogainstruktør i Hadsten Motion. Du vil få gennemgået øvelser for styrke, smidighed og balance og der afsluttes med afspænding og afslapning.

Tilmelding sker via sms til Trine Merete Hagermann på tlf. 23 86 47 36. Der overføres også 50 kr. til samme nummer. Husk at skrive dit navn så vi kan finde dig på dagen.

Kilde: Redaktionen