Mindre dagtilbud med fokus på udeliv søger engageret pædagog/pædagogisk assistent, der brænder for børnehavepædagogik
Vi søger nu en ny pædagog/pædagogisk assistent til at indgå i gruppen af engagerede og humørfyldte kollegaer i vores populære børnehus med start 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Børnehuset Hadbjerg er et hyggeligt dagtilbud med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper- i alt ca. 75 børn. Vi prioriterer naturligt det nære og gode forældresamarbejde samt aktiviteter i lokalområdets fantastiske natur.
Børnehuset ligger naturskønt og centralt i landsbyen Hadbjerg ca. 3 km fra Hadsten by, ca. 14 km fra Randers og 20 km fra Aarhus. Vi vægter udeliv og natur højt og er mangeårigt medlem af friluftsrådets ”Grønne Spirer”
Desuden har vi et stort fokus på kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde.
Vi prioriterer børns såvel som medarbejderes trivsel, udvikling og læring højt. Dette sikrer os gode resultater i både kvalitets- og trivselsmålinger.
I børnehuset tager vi et naturligt afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og har faste planlagte daglige aktiviteter, der tager afsæt i disse.
Derudover arbejder vi målrettet med faglig kompetenceudvikling og faglig refleksion for eksempel gennem LP-modellen og på vores P-møder. Dette bidrager naturligvis til at fremme børns udvikling, men det udvikler også dig løbende som fagperson - noget der er en bevidst prioritet for os.
Vi arbejder desuden i hele huset ud fra en ressourceorienteret og inkluderende tilgang med plads til differentieret pædagogik, og med et bevidst fokus på pædagogisk struktur og organisering.
Vi tilbyder et børnehus:
- hvor der arbejdes mest inspireret i vores pædagogiske tilgang og struktur.
- hvor et nært, positivt og ressourceorientret forældresamarbejde prioriteres
- hvor faglighed med plads til refleksion prioriteres og skemalægges
- hvor der er fokus på arbejdsglæde og kollegialt samvær
- hvor der er god mulighed for løbende kompetenceudvikling
- hvor du tildeles en mentor, når du starter, som du løbende kan sparre med- samt holde mentormøder med.
- hvor der er etableret en fast ramme og retning for det pædagogiske arbejde, men hvor der altid er plads til gode ideer og fælles ansvar for pædagogisk praksis og udvikling
- hvor vi er ”Grønne Spirer-institution”, hvilket medfører et naturligt afsæt i natur og udeliv.
- hvor vi lytter til, hvor mange timer om ugen du ønsker dig
- der ligger tæt på motorvejen og har gode og gratis parkeringsforhold
Vi søger en pædagog der:
- har et anerkendende og ressourceorienteret blik på både børn og voksne i børnehuset
- er medlevende, initiativrig og god til at danne relationer
- har interesse og mod til at lære nyt
- er nysgerrig på løbende kompetenceudvikling
- brænder for især børnehavepædagogik - og har du erfaring herfra, er det et plus.
- kan og vil reflektere over egen og andres praksis med udvikling for øje
- er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- har et godt og smittende humør
- ser styrken i at være en del af et mindre og overskueligt dagtilbud på landet.
- har blik for pædagogisk organisering til gavn for børn og voksne
- kan bidrage til at skabe og understøtte deltagelses muligheder for børnene.
Kan du svare ja til ovenstående er du måske vores nye kollega. Vi glæder os meget til at lære dig at kende.
Yderligere oplysninger:
Opstart er 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Ansøgningsfristen er 19. oktober 2025.
Timetallet er som udgangspunkt 37 timer, men vi har et stort og reelt ønske om at lytte til, hvad der passer bedst for dig i dit liv - og tilpasse os dette.
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, vil vi rigtig gerne vise dig rundt og fortælle, hvad vi har at byde på samt lære dig bedre at kende.
Du kan i så fald kontakte daglig leder Charlotte Ankerstjerne på tlf. 51 54 31 29.
Samtaler holdes løbende. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL eller FOA og ny løn.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet efter forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Hadbjerg, Rørsangervej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/573e043a-d49f-41cb-92f7-f4d94b012526