BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som kontorelev i Textilia Group A/S får du en grundig og afvekslende uddannelse i et dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet og plads til læring. Stillingen er for dig, som ønsker en uddannelse, hvor mulighederne er store både under og efter elevtiden, og for dig som er nysgerrig på at lære nyt.
I Textilia Hadsten får du en alsidig og lærerig hverdag, hvor du i takt med din udvikling vil få mere ansvar og flere selvstændige opgaver. Dit daglige arbejde vil desuden have stor indflydelse på dine kollegers og vores kunders hverdag, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsfuld, og trives med at være i front.
Det er naturligvis et plus med erhvervserfaring inden for kundeservice og at du eventuel er voksenelev, men det er ikke et krav. Vigtigst af alt er, at du kan lide nye udfordringer, og at du har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for kundeservice, så vores kunder altid får en god oplevelse
Jobindhold
Dine primære arbejdsopgaver bliver at give vores kunder en god og imødekommende oplevelse samt rådgivning på telefon og mail. Derudover vil din arbejdsdag også byde på en række administrative arbejdsopgaver, som du skal løse i samarbejde med dine kollegaer fra salgsafdelingen, produktionen og distributionen.
Helt konkret vil din hverdag bestå af følgende opgaver:
- Servicering af vores kunder på telefon og mail – bestillinger, ændringer mm.
- Rådgivning af kunder om vores produkter, ydelser og løsninger
- Opfølgning på diverse kundesager – sikre implementering og opfølgning internt
- Behandling og fakturering af ordrer
- Systemoprettelse og vedligeholdelse af kunder
- Opdatering og vedligeholdelse af CRM-system
- Varetagelse af diverse administrative opgaver
Om dig
Kommunikation falder dig let og naturligt, og du trives i en organisation, hvor dagene sjældent er ens. Du vil på daglig basis være i kontakt med vores kunder. Derfor er det vigtigt, at du af natur er positiv, udadvendt og imødekommende.
Derudover har du:
- lyst til at servicere kunder både telefonisk og på mail
- mod på at arbejde selvstændigt samt tage ansvar og ejerskab over dine arbejdsopgaver og kundernes udfordringer
- tålmodighed, ligesom du også er god til at lytte og forstå
- lyst til at bistå interne processer, der understøtter og bidrager til den gode kundeoplevelse
- taler og forstår dansk
Vi tilbyder
Vi er en uformel organisation, hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Dine kollegaer har et højt fagligt niveau med en professionel indstilling og der er kort vej fra idé til handling.
Vi hjælper dig naturligvis godt i gang og sikrer en god onboarding, så du hurtigt kommer til at trives i dit nye job. Derfor vil du blandt andet komme igennem et grundigt introforløb, hvor du vil få et detaljeret indblik i vores produkter og serviceydelser. Som medarbejder i Textilia kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kolleger, der hver dag arbejder for at give kunderne den bedste oplevelse.
Sådan søger du:
Send ansøgning, CV, karakterbevis og eventuelt andet relevant materiale via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg Stilling".
Textilia Group A/S har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi er en af Nordens største servicevirksomheder, som hver dag leverer forretningsfokuserede løsninger til kunder fra en bred vifte af brancher. Vi omsætter årligt for +2. mia. og har over 2400 ansatte fordelt på mere end 30 vaskerier på tværs af Danmark, Sverige Norge og Litatuen, der alle er en del af en unik kultur, hvor frihed under ansvar og gensidig respekt står centralt. I Textilia gør vi en forskel for både mennesker og miljøet, og gennem konceptet Textilia Upcy arbejder vi aktivt på at nedbringe CO2-aftrykket og indfri vores mål om 100% genanvendelse af kasserede tekstiler i 2025.
Læs mere om os på www.textilia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Textilia Group A/S, Kongebakken, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002868