Faglært Cater/Smørrebrødsjomfru med smag for det bæredygtige til vores frokostkøkken i Søften.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en uddannet cater eller smørrebrødsjomfru med passion for den gode grønne madoplevelse. Vi leder efter dig, som med stor interesse, vil med på den grønne rejse, hvor vi gennem udvikling af skønne måltider og smagsoplevelser kan bevæge os mod en mere plantebaseret hverdag.

Jobbeskrivelse:

  • Tilberedning af det daglige sortiment af grønne, kolde og varme anretninger
  • Syltning, fermentering og produktion af eget pålæg
  • Menuplanlægning
  • Kvalitets- og egenkontrol, og andre daglige opgaver

Din profil:

  • Du er uddannet cater eller smørrebrødsjomfru.
  • Er madentusiast, gerne med erfaring fra storkøkken
  • Er kvalitetsbevidst, kreativ og går op i tidens trends
  • Interesse for bæredygtighed og det grønne køkken
  • Struktureret og en dygtig planlægger af din egen arbejdsdag
  • Er smilende og udadvendt – og i godt humør
  • Du kan arbejde selvstændigt og er mødestabil
  • Du kan arbejde på fuld tid – 37 timer om ugen.
  • Arbejdstiden er primært mellem 6.00 – 14.00 – men en fleksibel tilgang til arbejdstid er en nødvendighed

Vi tilbyder

  • Fantastiske kolleger i et Madhus med kæmpe potentiale
  • Gode forhold med overenskomst
  • Interne inspirationskurser
  • Energisk og spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling

 

Hvad kan vi mere tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)

Vi tilbyder sjove kolleger, et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i virksomheden. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, lederniveauer og faglige kompetencer.

Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier, via vores Personaleforening.

 

 

Ansættelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er Rho 16, 8382 Hinnerup.

Arbejdstiden er mandag til fredag. (lukkede helligdage og weekender)

Løn efter overenskomst

Vil du være en del af et godt team i en spændende virksomhed, så send en ansøgning til  ansoegning9020@torvekoekken.dk.

 

Kontaktoplysninger:

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Køkkenchef Oliver Hansen olha@torvekoekken.dk              

Om Jespers Torvekøkken         

I Jespers Torvekøkken er vi ca. 500 medarbejdere, som dagligt sender mere end 11.000 frokostkuverter ud af vores madhuse i Søborg og Søften. Vi serverer mere end 19.000 frokostmåltider dagligt i vores 74 kantiner og leverer årligt ca. 70.000 kuverter til selskaber, privat og til virksomheder.

Vi har en ambitiøs holdning til bæredygtighed og arbejder ud fra en klart defineret madtråd med fokus på at lave kvalitetsmad med friske sæsonbetonede råvarer. Vi laver vores mad fra bunden og vores mission om at lave ærlig mad kommer til udtryk i alle dele af forretningen. Vores Madhuse er byggede på ansvarlige principper, hvor vi kontinuerligt arbejder med reduktion af madspild, udelukkende køber vindenergi, genanvender vores organiske materiale og sørger for et godt arbejdsmiljø.

Vi er innovative og udfordrer os selv og vores kunder og er sammen om at fejre vores succeser og dermed skabe arbejdsglæde og motivation. Vi er faglig stolte, elsker vores håndværk og ønsker altid at give vores kunder en god oplevelse.

Læs mere om Jespers Torvekøkken på www.torvekoekken.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jespers Torvekøkken Søften, Rho, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: ansoegning9020@torvekoekken.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847511

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet