Fagligt velfunderet pædagog søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu en fagligt velfunderet pædagog, som kan se sig selv i en meget alsidig borgergruppe, hvor opgaverne er mangeartede.

Om jobbet
Botilbud Elbæk, Elbæktoften 9, 8370 Hadsten søger en pædagog på 30-35 timer/uge.

Botilbud Elbæk er et dynamisk og levende tilbud med plads til 39 beboere fordelt på 4 grupper. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau i varierende grad, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk tilgang.

Nogle af beboerne er stort set selvhjulpne i forhold til personlig hygiejne, af- og påklædning og spisning, mens andre har brug for hjælp til alle praktiske og personlige gøremål. I den forbindelse forekommer forflytninger og personlig pleje.

På Botilbud Elbæk tilbyder vi en specialpædagogisk indsats, som tager afsæt i borgerens behov og støtteniveau. Vi arbejder bl.a. ud fra KRAP og Mest muligt i eget liv.

Som ny medarbejder på Botilbud Elbæk vil du indgå i en medarbejdergruppe, som består af erfarne pædagoger, SOSU-assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykomotorisk terapeut, omsorgsmedhjælpere, rengøringsassistent og afdelingsledere.

Arbejdstiden ligger alle ugens dage i dag- og aftenvagter, som falder mellem kl. 6.45-22.15, vi er et døgndækket tilbud, og derfor vil der være arbejde hver anden weekend.
Jul, nytår, helligdage samt sommerferie planlægges særskilt.

Din faglige profil

  • Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • Du har en interesse i eller efteruddannelse inden for autisme.
  • Du er skriftlig stærk samt fortrolig med IT.
  • Du har et godt overblik og kan arbejde fleksibelt og selvstændigt.
  • Du har lyst til og gerne erfaring med pårørendesamarbejde.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du kommunikerer med ordentlighed til dine kollegaer.
  • Du tager initiativ og har kreativ tankegang til f.eks. at kunne skabe alternative tilgange, tænke innovativt på opgaveløsningen samt sætte gode aktiviteter op for borgerne.

Din personlige profil
  • Du er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne.
  • Du tror på den gode intention i andres handlinger, men tør samtidig stille spørgsmål til det, du ser, og du tør udfordre plejer.
  • Du er nærværende og løsningsorienteret i forhold til opgaven.
  • Du har humor, er jordnær og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er loyal og fleksibel og villig til at varetage forekommende praktiske opgaver.

På Botilbud Elbæk kan vi tilbyde
  • en dejlig og alsidig beboergruppe
  • stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • et tilbud, som vægter faglig udvikling og professionalisme
  • et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
  • højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 30-35.
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2024.
Samtaler vil finde sted løbende.
Kørekort: B almindelig bil.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Hvis du gerne vil høre lidt mere
Ring eller skriv til afdelingsleder Ina Schelander på telefon 21 16 22 97 eller inas@favrskov.dk.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Botilbud Elbæk 1, Elbæktoften, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet