BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Voksenhandicap i Favrskov Kommune søger en socialpædagog/sundhedsfaglig medarbejder til et soloprojekt.
Er du mester i at skabe relationer – har du tålmodighed som en naturlig del af dit mindset – er du fagligt funderet, og har du øje for det hele menneske?
Så er det dig, vi søger!
Om jobbet
Soloprojektet vedrører en person med hjerneskade samt dom til anbringelse. Afdelingen er et ældre, enkeltstående hus i en lille landsby uden for Hammel i naturskønne omgivelser, som er etableret efter § 108 i serviceloven.
Soloprojektet er med døgndækning, og der arbejdes med lange vagter samt døgnvagter/rådighedsvagter alle ugens dage. Du skal trives med alenearbejde i nogle timer af døgnet.
Vi samarbejder med borgeren ud fra en handleplan om en tilværelse med læring og livsmestring med fokus på tryghed og forudsigelighed. I samspil med borgeren arbejder vi kreativt og innovativt med handleplansmålene. Medarbejderne varetager huslige opgaver sammen med borgeren i det omfang, denne magter det, således borgeren opnår indflydelse i eget liv.
Den pædagogiske støtte tilpasses borgeren.
Borgeren er tilknyttet beskæftigelse eksternt. Her arbejder vi med at understøtte samt udvikle færdigheder ud fra borgerens motivation.
Din profil
Vi søger en kollega, der
- har kendskab/erfaring med målgruppen
- er fagligt velfunderet og trives med at arbejde i borgerforløb med forskellige samarbejdspartnere
- kan støtte borgeren i dennes hverdag – det kan være alt fra sundhedsfaglige opgaver, relevante aktiviteter og pårørendekontakt
- er god til at koordinere, strukturere og prioritere tid og opgaver
- kan holde overblik i pressede situationer
- har erfaring med skriftlig dokumentation
- har kørekort – da der vil være en del kørselsaktiviteter
- har stærke relationelle kompetencer
- er tydelig og nærværende i mødet med borgeren og ser mennesket bag de udfordringer, som borgeren kan have
- kan trives med vekslende arbejdstider, vi arbejder hver 2. weekend
- har humor, er omstillingsparat og har let til smil.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde
- en arbejdsplads i hjemlige rammer, hvor fysisk aktivitet med borgeren er en stor del af hverdagen
- en personalegruppe, der vægter en god omgangstone og passer på hinanden
- medansvar og selvbestemmelse
- et godt arbejdsmiljø
- en organisation i udvikling
- supervision
- et kollegialt team med forskellighed
- jobbet indbefatter ikke hjælp til personlig hygiejne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30 timer – med opstart 1. november 2023 eller snarest.
Vi forventer, at samtaler finder sted 26. september 2023.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Torben Henriksen på telefon 24 62 04 72 – mandag og onsdag kl. 9.00-12.00.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Elbæktoften 9, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=85024
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905489