BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Favrskov Rusmiddelcenter søger rusmiddelbehandler til tidsbegrænset stilling 30 timer om ugen.
Vi søger en rusmiddelbehandler, der primært skal varetage ambulant rusmiddelbehandling på stof- og alkoholområdet, samt enkelte pårørendesamtaler og rådgivningsforløb.
Favrskov Rusmiddelcenter består af en tværfaglig medarbejdergruppe på syv rusmiddelbehandlere, der arbejder med korte rådgivnings- og vejledningsforløb, pårørendeforløb, substitutionsbehandling, samt ambulant stof- og alkoholbehandling. Centeret har tilknyttet sociallæge og psykiater, der jævnligt kommer i huset, og derudover samarbejder vi tæt med borgerens egen læge, bostøtte og jobcenteret. De sidste par år har vi arbejdet med at styrke den recoveryorienterede tilgang med det formål at skabe en struktur i tilgangen, som understøtter både fagligheden og en helhedsorienteret indsats.
På Favrskov Rusmiddelcenter arbejder alle rusmiddelbehandlerne tværfagligt, og du skal primært varetage ambulante behandlingssamtaler på stof- og alkoholområdet, men også være villig til at hjælpe til på tværs af huset. Du får dit eget kontor, mulighed for supervision, faglig sparring og en koordineret fleksordning. Og du vil også få mulighed for at sætte dit præg på det kommende faglige udviklingsarbejde med opbygning af et udvidet pårørende- og rådgivningstilbud til både unge og voksne.
Vi søger en medarbejder med en relevant uddannelse og gerne dokumenteret erfaring med rusmiddelbehandling. Det er en fordel, hvis du også har en rusmiddeluddannelse og/eller erfaring med pårørendearbejde samt udvikling af nye faglige tilbud. Vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren. Du skal kunne arbejde både målrettet og være fleksibel, systematisk og kunne dokumentere din indsats. Du skal kunne forholde dig nysgerrig til din egen og andres perspektiver og være villig til at give kollegaer, leder og samarbejdspartner konstruktiv feedback.
Læs mere om Favrskov rusmiddelcenter her: https://favrskov.dk/borger/sundhed-og-sygdom/rusmidler-alkohol-og-stoffer
Yderligere oplysninger
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt på hverdage i tidsrummet 8-17.
Tiltrædelse senest 1. januar 2024. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtale
Vi holder samtaler 16. november 2023 i tidsrummet 9-15
Kontakt afdelingsleder Sussanne Dehn-Andersen på 23 49 24 43 eller mail: sude@favrskov.dk for yderligere oplysninger.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rusmiddelcenter Favrskov, Stationsstræde, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928020