BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hadsten menighedsråd søger en uddannet gartner med opstart hurtigst muligt.
Menighedsrådet varetager betjeningen af fire kirkegårde.
Stillingen
Stillingen er tidsubegrænset på 37 timer om ugen i 9 mdr., men i perioden primo december til medio marts er medarbejderen sæsonhjemsendt uden løn.
Du vil indgå i et velfungerende grønt team, som består af 5 grønne medarbejdere som varetager vedligeholdelsen af fællesarealer og gravsteder på Sct. Pauls, Over Hadsten, Nr. Galten og Vissing kirkegårde.
Dine opgaver bliver
I samarbejde med kirkegårdslederen får du ansvaret med at renholde gravsteder, klippe hæk, plante forårs- og sommerblomster, renholde fællesarealer og blomstrende beplantninger på Over Hadsten Kirkegård, samt haven omkring ny provstibolig i 16 timer pr. uge.
Renholde gravstedsafdelingerne A, B, og C samt fællesarealer og blomstrende beplantninger på Sct. Paul Kirkegård i 16 timer pr uge.
De 15 timer om ugen i 3 mdr. bruges til rengøring samt beskæringsopgaver og grøn vedligeholdelse på kirkegårdene.
Kirkegårdene i Hadsten Storpastorat drives som en moderne virksomhed
Vi har en moderne maskinpark bestående af 1 stk. eldrevet Weidemann 1190 E Hoftrac minilæsser, 1 stk. Kubota KX 019-4 minigraver, 1 stk. 1 tons tipvogn, 1 stk. 4 hjulstrukken Snapper, 1 stk.Nibbi med fræser og kost, 1 stk. hegnsklipper og 1 stk. løvsuger til minilæsser, 2 stk. Stama Eltruck.
Ford Custom varevogn med maskintrailer og tiptrailer.
Alle maskinerne gør os i stand til at passe godt på vores medarbejdere, så de ikke nedslides for hurtigt og med maskinerne og de 5 engagerede medarbejdere laver vi næsten alle anlægsopgaver og omlægninger på kirkegårdene selv.
Det gælder både anlæggelse og beplantning af grønne anlæg, men også mindre grå opgaver, såsom belægning under bænke mv.
Vi arbejder i høj grad ud fra devisen, frihed under ansvar. Det er en arbejdsplads med en god tone og vi passer på hinanden.
Kørekort:
B Almindelig bil
Ansættelse sker ved Hadsten menighedsråd beliggende Kirkevej 5, 8370 Hadsten.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F).
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:
(trin 1) kr. 325.618, / – kr. 169,24 pr. time og
(trin 2) kr. 335.368, / – kr. 174,31 pr. time
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:
(trin 1) kr. 283.607, / – kr. 147,46 kr. pr. time og
(trin 2) kr. 291.526, / – kr. 151,39 kr. pr. time
Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Thomas Jensen på telefonnummer 21460752.
Send din ansøgning til 9316fortrolig@sogn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MENIGHEDSRÅDET FOR HADSTEN SOGN, Kirkevej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052474