Hadsten By-området søger medarbejdere til nyoprettet vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagtilbud Hadsten By søger nærværende, engagerede og smilende pædagogisk personaler til mindre nyoprettet vuggestue.

Dagtilbud Hadsten By søger pædagoger/pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere til vores nyoprettede vuggestuegrupper pr. 1. august 2023. Stillingerne vil være i Børnegården Vinterslevs gamle lokaler på Vinterslevvej 34, 8370 Hadsten.
Vi starter op med 20 pladser og vil sigt komme til at bestå af tre grupper med i alt 35-40 børn.

Grupperne vil være i hovedhuset i stueplan. Ungdomsklubben vil være på 1. sal.

Vuggestuen vil blive Favrskov kommunes første ”rene” vuggestue, da vi ellers kun har integrerede institutioner med børn fra 0-6 år. Det vil også være en forholdsvis lille enhed, hvor vi vægter nærhed, omsorg og det gode børneliv for de mindste børn i området.

Da vi her starter op fra begyndelsen, vil du blive en del af det hold, der skal opbygge vuggestuen sammen med kolleger og ledelsen fra området.

Dine faglige kvalifikationer

  • Du er pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper.
  • Du har fokus på udvikling af pædagogisk faglighed i en professionel praksis.
  • Du kan indgå respektfuldt i sociale relationer og samarbejde med andre.
  • Du skal kunne lede børnegrupper, hvor du organiserer og skaber inspirerende og inkluderende læringsmiljøer både inde og udenfor.
  • Du fremstår klar og tydelig i kommunikationen.
  • Du kan tage initiativ, være åben og ville samarbejdet – også når det bliver svært.
  • Du kan skabe gode relationer til børn og voksne.
  • Du er anerkendende i din praksis med fokus på professionel kommunikation.


Dine personlige kvalifikationer

  • Du er klar til at være med til at skabe noget nyt.
  • Du har et positivt livssyn og er robust.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Du kan samarbejde med mange børn og familier.
  • Du er løsningsorienteret i din praksis.
  • Du er rummelig, fleksibel, samarbejdsvillig og stabil.
  • Du er empatisk, nærværende, engageret og ser det enkelte barn og dets kompetencer.
  • Du er rolig og kan bevare overblikket også i stressede situationer.

Derfor skal du vælge os
  • Vi ønsker at opbygge en personalegruppe, der er engageret og fagligt velfunderet.
  • Vi ønsker medarbejdere, som er nærværende og passionerede.
  • Vi vil gerne skabe en struktureret og genkendelig hverdag, hvor der samtidig er plads til spontanitet og børnenes initiativer.
  • Du kommer til at arbejde i en vuggestue, hvor der er plads til forskelligheder og forskellige kompetencer.

Dagtilbud Hadsten By kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling sammen med dygtige kolleger.

Hadsten By-området består af Børnehuset Ellemose, Idrætsbørnehuset Bavnehøj og Børnehuset Vesterskovvej, som alle ligger i Hadsten.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny løn.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bøje Madsen på tlf. 21 63 60 36 eller områdeleder Flemming Frank Rasmussen på tlf. 51 24 79 51.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Samtaler holdes løbende, så tøv ikke med at sende ansøgningen afsted eller kontakte os for mere information :-)

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Ellemosevej 46, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=82304

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846309

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet