BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for opsøgende virksomhedskontakt, og kan du skabe et bredt virksomhedsnetværk? Har du blik for jobåbninger, og kan du matche borgernes kompetencer med virksomhedernes behov, når ledige borgere skal ind på arbejdsmarkedet? Så kan stillingen som jobkonsulent i Job og Udvikling måske være noget for dig.
Vi søger to jobkonsulenter, som vil
- arbejde med jobparate og aktivitetsparate borgere, som er omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller Integrationsloven.
- skabe jobs, etablere løntilskud og virksomhedspraktikker til målgruppen.
- tilrettelægge individuelle forløb – og nogle gange tilbyde håndholdt støtte – i samarbejde med borgere og virksomheder.
- være fleksibel og tage del i opgaver forbundet med at modtage nye integrationsborgere i kommunen.
Som jobkonsulent skal dine primære opgaver løses i dialog med virksomheder og borgerne ude på arbejdspladserne. Du vil både komme til at arbejde med borgere, som kortvarigt skal have hjælp til at komme i job – men også dem, som har brug for en længerevarende og håndholdt indsats.
Du vil som jobkonsulent få en central rolle i at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet, vejlede i at udarbejde cv og aktiv jobsøgning. Der vil også være administrative opgaver forbundet med etablering og opfølgning på virksomhedsforløb, og der kan være behov for lidt længere beskrivelser af de virksomhedsrettede indsatser, når der skal tages stilling borgerens arbejdsevne.
I Job og Udvikling tror vi på, at arbejdsevnen bedst udvikles ude på virksomhederne. Vi har erfaring for, at en hurtig jobrettet indsats er afgørende for, at borgere fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet. Vi følger derfor hyppigt op på borgernes fremskridt og fokuserer på udvikling og opkvalificering. Vi har som mål, at borgerne hurtigst muligt opnår lønnet arbejde, når de skaber værdi på arbejdspladsen.
Dine opgaver
- Opsøge og skabe et stærkt virksomhedsnetværk med fokus på jobåbninger, løntilskud eller virksomhedspraktikker.
- Støtte og følge op med borgere og virksomheder under de virksomhedsrettede forløb.
- Deltage i netværksmøder med jobkonsulenter på tværs af jobcenteret, herunder fælles sparring og temadage.
- Samarbejde og bidrage til fælles opgaveløsning på tværs af teamet, afdelingen og jobcenteret.
Dine kvalifikationer
- Erfaring med jobkonsulentopgaven og gerne kendskab til integrations- og beskæftigelsesloven.
- Forståelse for virksomhedernes behov, når virksomhederne skal tage imod medarbejdere med andre udfordringer end ledighed.
- Tydelige kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.
- Et stort drive, fokus på resultater og evnen til at arbejde målrettet.
- Godt humør og ønske om at bidrage til et positivt teamsamarbejde og arbejdsmiljø.
- Stærk i virksomhedskontakten, formår at åbne døre på en troværdig måde og har en løsningsorienteret tilgang.
Vi tilbyder
- et fagligt udviklende job med dygtige og engagerede kollegaer.
- et selvstændigt job med brede samarbejdsflader både internt og eksternt.
- et introduktionsprogram, samt løbende oplæring og sparring.
- en velfungerende organisation og et godt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, humor, ansvar og samarbejde.
Stillingen er forankret i Job og Udvikling, afdelingen for fleksjob, integration, kontanthjælp, ressourceforløb, pension og det rehabiliterende team. Aktuelt i det team, som arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate og jobparate integrationsborgere. Teamet består af 3 jobkonsulenter, 5 beskæftigelsessagsbehandlere, 6 ydelsessagsbehandlere, 1 administrativ medarbejder, 2 tolke med mentorfunktion, 2 faglige koordinatorer og 1 afdelingsleder.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 t. ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn.
Krav
Det forudsættes, at du har kørekort – der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 22. august 2024.
Ansættelsesproces/ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler senest den 27. august 2024. Vi planlægger løbende at indkalde til samtaler og afslutter ansættelsesprocessen når rette kandidat er fundet.
Forventet ansættelsesdato er 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesstedet er primært i Hadsten.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Job og Udvikling Laila Brandt Dyrbye, mail ldyr@favrskov.dk eller tlf. 89 64 42 65 / 23 48 18 35.
Søg jobbet
Vi beder dig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket i siden.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job og Udvikling, Vesselbjergvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078653