BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for den opsøgende virksomhedskontakt, og kender du værdien af et bredt virksomhedsnetværk? Har du blik for jobåbninger og virksomhedernes behov, når udsatte borgere skal ind på arbejdsmarkedet? Kan du hjælpe borgere med komplekse problemer i job? Så kan stillingen være noget for dig.
Jobcenter Favrskov søger en jobkonsulent, som vil:
- arbejde med udsatte borgere, som, udover ledighed, har helbredsmæssige, sundhedsmæssige og sociale problemer.
- arbejde med opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at etablere job, løntilskud og virksomhedspraktikker til målgruppen.
- tilrettelægge en individuel og håndholdt indsats i samarbejde med borgere og virksomheder, hvor der ofte er behov for en skånsom opstart på virksomhedsforløb og nogle gange daglig eller ugentlig kontakt til både borger og virksomheder.
I Jobcenter Favrskov arbejder vi jobrettet og tror på, at de fleste kan bidrage og skabe værdi på en arbejdsplads, og at udviklingen af arbejdsevnen bedst foregår ude på virksomhederne.
I afdelingen Job og Udvikling har vi særlig fokus på, at borgerne hurtigst muligt skal i gang med en virksomhedsrettet indsats – helst i form af job eller løntimer – parallelt med andre indsatser i forhold til deres helbredsmæssige, sundhedsmæssige og sociale situation. Virksomhedsindsatsen skal ofte være håndholdt og tilrettelagt efter borgers skånehensyn og virksomhedernes behov. Vi arbejder med hyppig og tæt opfølgning på borgernes forløb og tager udgangspunkt i borgernes ønsker og jobmål, sammenholdt med arbejdsmarkedets behov.
Som jobkonsulent i afdelingen vil du primært være tilknyttet ressourceforløbsteamet, sekundært integration, kontanthjælp- og fleksjobteamet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teamets sagsbehandlere og de øvrige jobkonsulenter i afdelingen. Som jobkonsulent vil du også have administrative opgaver, hvor du blandt andet skal registrere og notere dine borger- og virksomhedskontakter i jobcenterets fagsystemer. Der vil også være større skriveopgaver, når borgernes arbejdsevne skal beskrives til jobcenterets rehabiliterende team. Som jobkonsulent vil dine primære opgaver foregå i dialog med borgere og arbejdsgivere – ude på virksomhederne.
Dine opgaver
- Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at skabe job-, løntilskuds- eller praktikåbninger.
- Håndholdt opfølgning og støtte til både borgere og virksomheder i de virksomhedsrettede forløb.
- Fælles jobsamtaler med borgere og sagsbehandler.
- Bidrage til det gode samarbejde med virksomheder og deltage i netværksmøder med jobkonsulenter på tværs af jobcenteret, herunder fælles sparring og temadage.
- Samarbejde og bidrage til fælles opgaveløsning på tværs af teamet, afdelingen og jobcenteret.
Dine kvalifikationer
- Erfaring med jobkonsulentopgaven og kendskab til beskæftigelseslovgivningen.
- Gerne viden om de handicapkompenserende ordninger og IPS-modellen, samt erfaring med VITAS og FASIT.
- Viden om borgere med komplekse problemer og deres støttebehov, når der etableres virksomhedsrettede indsatser.
- Viden om virksomhedernes behov, når virksomhederne skal tage imod medarbejdere med fysiske/psykiske/kognitive udfordringer.
- Tydelige kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.
- Serviceminded, omstillingsparat og resultatorienteret.
- Godt humør og bidrager til et positivt teamsamarbejde og arbejdsmiljø.
- Stærk i virksomhedskontakten, og du formår at åbne døre på en troværdig måde og har en løsningsorienteret tilgang til samarbejde.
Vi tilbyder
- Et fagligt udviklende og afvekslende job med dygtige og engagerede kollegaer.
- Et selvstændigt job med brede samarbejdsflader både internt og eksternt.
- Et introduktionsprogram, samt løbende oplæring og sparring.
- En velfungerende organisation og et miljø med vægt på trivsel, kvalitet, udvikling og resultater.
Stillingen er forankret i Job og Udvikling, som er afdelingen for integration, kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløb, fleksjob, pension og det rehabiliterende team. Afdelingen består af 34 ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere, samt en projektleder, to faglige koordinatorer og en afdelingsleder.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Søndag den 19. november 2023.
Ansættelsesproces/ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde 1. og 2. ansættelsessamtale tirsdag den 21. november 2023 og torsdag den 23. november 2023.
Forventet ansættelsesdato er hurtigst muligt og senest 1. januar 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Job og Udvikling Laila Brandt Dyrbye, mail ldyr@favrskov.dk eller tlf.nr. 89 64 42 65 / 23 48 18 35.
Søg jobbet
Vi beder dig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job og Udvikling, Vesselbjergvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928679