Kirkesanger i Hadsten Storpastorat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som kirkesanger i Hadsten og Vissing sognes i alt fire kirker er ledig pr. 1. august  2023 eller snarest mulig.

Stillingen er på 12 timer/uge, og timerne vil fortrinsvis ligge i weekender og på helligdage.

Vi søger en kirkesanger, gerne en veluddannet klassisk sanger, der forstår at lede menighedssangen ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Det vil også være ønskværdigt, hvis du i samarbejde med organisten lejlighedsvist kan bidrage med solistiske indslag ved højtiderne etc.

Du bliver en del af Hadsten Storpastorats kirkemusikerteam, der består af fire organister og fire kirkesangere. Du er særligt forpligtet på Hadsten og Vissings fire kirker, men vil afløse i Storpastoratets øvrige fem kirker i forbindelse med ferie og/eller sygdom. Der lægges vagtplan mindst fire uger ud i fremtiden og ofte meget længere.

I vores højmesse synges der fra Den Danske Salmebog, 100 Salmer og ved lejlighed salmer, der ikke er angivet i de to bøger. Til kirkelige handlinger synges der desuden indimellem fra Højskolesangbogen.

Vi forventer, at vores kirkesanger er hjemmevant i den folkekirkelige liturgi og ønsker at tage aktivt del i den fx ved at hjælpe menigheden liturgisk undervejs i gudstjenesterne. Det er desuden kirkesangeren, der beder ind- og udgangsbøn samt hjælper til med uddeling af brød ved nadveren.

Vi har en stærk tradition for et rigt kirkeligt musikliv, og vi ønsker en kirkesanger, der kan og vil træde ind i dette til gavn for menigheder og kirkeliv.

Der er gode kollektive trafikforbindelser til og fra Hadsten, og der er kun 2 min. gang fra togstation/busholdeplads til pastoratets hovedkirke, Sct. Pauls kirke, og den nærliggende Sognegård, hvor Kirkekontoret og præsterne holder til.

Menighedsrådene kan oplyse:

  • Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9316fortrolig@sogn.dk
  • Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 12. juni.
  • Der kan blive indhentet referencer. Angiv i din ansøgning, hvem vi kan kontakte.
  • Prøvesyngninger og ansættelsessamtaler afvikles i uge 25
  • For yderligere oplysninger kan der ringes til kontaktperson ved Hadsten menighedsråd, Hanne Bech, på 2266 0264.
  • Ansættelse sker ved Hadstens Sogns Menighedsråd
  • Der er tre måneders prøvetid
  • Du kan læse mere om Hadsten Storpastorat på: hadstenstorpastorat.dk

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010  og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.       

Årslønnen aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr.–431.563,02 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr.(nutidskroner). OK tillæg på 982,04 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MENIGHEDSRÅDET FOR HADSTEN SOGN, Kirkevej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 9316fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836954

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet