Vi søger en kirkesanger på 5 timer/uge med primær tilknytning til Ødum og Hadbjerg kirker pr. 1. februar 2026.
Ansættelsen gælder varetagelse af gudstjenester og kirkelige handlinger i weekender og på helligdage. Tjeneste ca. hver anden weekend.
Du har pligt til at gøre tjeneste ved andre kirker i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådene indgår/har indgået med hinanden i pastoratet.
Vi forventer, at vores kirkesanger er hjemmevant i den folkekirkelige liturgi og ønsker at tage aktiv del i den ved at hjælpe menigheden liturgisk undervejs i gudstjenesterne. Det er desuden kirkesangeren, der beder ind- og udgangsbøn samt hjælper til med uddeling af brød ved nadveren. Som kirkesanger er du forpligtet på salmerne i Den Danske Salmebog, Højskolesangbogen og 100 Salmer.
Ved kirkerne i Ødum og Hadbjerg søger vi en kirkesanger, der udover at varetage den vokale del af liturgi og menighedssang såvel i som uden for kirken, kan opfylde eventuelle særlige musikønsker til tjenester eller andre kirkelige arrangementer efter aftale med præsten. Vi forventer, at du har kendskab til både det klassiske kirkemusikalske repertoire og rytmisk sang. I Ødum og Hadbjerg kirker vil kirkesangeren hovedsageligt have et tæt musikalsk samarbejde med organist Anders Dohn.
FOR STILLINGEN GÆLDER
Vi tilbyder:
· Fast stilling som kirkesanger
· Et kirkeliv i bevægelse og udvikling
· Godt samarbejde med engagerede kolleger og menighedsråd
· Et solidt og forankret samarbejde med skoler, institutioner og lokale foreninger
· Mulighed for at være en aktiv medspiller og i høj grad at kunne påvirke egen stilling
· En arbejdsplads med en uformel tone og gode relationer
· Ordnede løn- og arbejdsforhold.
Vi forventer, at du….
· Har forståelse for kirkens liv, virke og vækst
· Har gode samarbejdsevner
· Er opmærksom på dit bidrag til fællesskabet
· Vil indgå i et gensidigt positivt samarbejde med præster, menighedsråd og øvrige ansatte
Det vil være en fordel at have bil.
Du kan læse mere om Hadsten Storpastorat på: www.hadstenstorpastorat.dk
VILKÅR FOR ANSÆTTELSERNE
Ansættelse sker ved ansættelsesmyndighed i Hadsten Storpastorat.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet kr. 327.435,90 – 466.596,03 (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.118,53 (nutidskroner).
OK tillæg på kr. 1.067,76 (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelse.
Indplacering sker efter anciennitet. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (5/37). Der er 3 måneders prøvetid.
Ansøgning og samtale
Ansøgningen sendes til mailadressen: 8147fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: fredag den 9. jan. 2026 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler samt prøve-sang forventes at finde sted søndag den 18. jan. 2026 fra kl. 12.30.
Der vil blive indhentet referencer og børneattest.
Kontakt til arbejdspladsen kan ske ved at kontakte menighedsrådets repræsentant for personalet eller præsterne og kirkemusikerne.
Ødum og Hadbjerg sogne: Bente Stensgaard Pedersen på mail benteogpoul@outlook.com eller telefon 41603531.
Sognepræst og daglig leder Mette Krabbe på telefon 40889688 eller mail mekr@km.dk
Organist Anders Dohn på mail andersdohn@hotmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ødum-Hadbjerg Menighedsråd, Kirkevej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3a3db949-cdc4-4152-aa3e-4c321247ccb4