BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kontaktperson med socialfaglig baggrund til Uanset – et beskæftigelsesrettet tilbud under Jobcenter Favrskov.
Vi søger en engageret, erfaren og fagligt dygtig kontaktperson, der har lyst til at indgå i vores team og udviklingsarbejdet omkring borgerne ved Uanset.
Uanset er et afklarende og beskæftigelsesrettet tilbud til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Vi har til huse i lyse og behagelige lokaler, hvor der i to værksteder produceres lækkert boliginteriør, som sælges i butikken ved Uanset. I det ene værksted arbejdes primært med tekstil, papir og garn, og i det andet værksted arbejdes primært med træ. En anden vigtig del af indsatsen ved Uanset er vores Job-Fokus-forløb, som borgerne deltager i en gang om ugen.
Målgruppen i tilbuddet er primært borgere i jobafklarings- og ressourceforløb samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har svære fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger. Værkstedet fungerer som borgernes arbejdsplads, og et forløb hos os skal optræne og forberede borgerne på en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår. Fundamentet for projektet er en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på rehabilitering og tværfaglighed. Vi tror på, at man har mulighed for at komme sig efter psykisk sygdom, at tilknytning til arbejdsmarkedet styrker den enkeltes recovery-proces – og at der er en plads til de fleste på arbejdsmarkedet, hvis vi gør os umage i samarbejdet med borgeren om at finde det rette match. Derfor arbejder vi også med blikket rettet mod virksomhedsvendte indsatser og muligheden for småjobs fra første dag, vi møder vores borgere. Dette parallelt med de afklarende og rehabiliterende indsatser.
Ved Uanset er der løbende igennem dagen borgere, så du vil blive del af et miljø, hvor du kommer tæt på borgerne. Ved Uanset er vi – ud over vores kommende kontaktperson – endnu en kontaktperson, to værkstedsmedarbejdere samt vores egen jobkonsulent, som har en fremtrædende rolle. Hertil er vores afdelingsleder at finde på projekt Uanset ca. en gang om ugen, ligesom vi jævnligt har besøg af sagsbehandlere fra myndighedsafdelingerne, som vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med.
Vi søger en kontaktperson med socialfaglig baggrund, der brænder for beskæftigelsesområdet og målgrupperne ved Uanset. Det er vigtigt for os, at du er indstillet på at arbejde med baggrund i den nyeste viden om, hvad der virker socialfagligt og i beskæftigelsesindsatsen – og det kan være en fordel, hvis du allerede kender til beskæftigelsesindikatorprojektet. Du er indstillet på at arbejde med udgangspunkt i job-first-tankegangen.
Vi ved, at en afgørende faktor er vores medarbejderes evne til at bevare et stærkt ressourcefokus og ”troen på borgeren”, hvorfor den evne og tilgang vægter højt i rekrutteringen af vores nye medarbejder. Det betyder ikke, at vi ”fornægter” barriererne, men at vi i teamet taler åbent, når vi er kørt fast og støtter hinanden i at genfinde troen.
Du vil bl.a. få følgende arbejdsopgaver
- Opstartssamtaler med borger og sagsbehandler, hvor borger medinddrages i målsætningerne for eget forløb ved Uanset.
- Opfølgende samtaler med borgerne minimum hver 3. uge, hvor der arbejdes med progression i forhold til målene.
- Fokus på borgernes hverdagsliv og -mestring. Herunder sikre, at der hele tiden er progression i forløbet, hvor du støtter borger i at tackle og tage hånd om ”sten på vejen”, der tager fokus og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.
- Observation og beskrivelse af borgernes samlede funktionsevne både i forhold til forløbet på værkstedet og deres hverdagsliv.
- Tæt og koordinerende samarbejde med sagsbehandlere og jobkonsulent.
- I noget omfang undervisning på temadage og afholdelse af afdelingsmøder for borgerne.
- Deltagelse ved diverse møder eksempelvis rundbordssamtaler og i rehabiliteringsteamet.
- Afklarende og jobrettede samtaler med fokus på job/praktik/lønkroner.
- Opsøgende virksomhedskontakt, etablering, opfølgning og dokumentation ifm. virksomhedspraktikker.
Vi søger en person, der
- er uddannet socialrådgiver, cand.pæd.psyk. eller lignende og har erfaring fra beskæftigelsesområdet. Din uddannelse er optimalt suppleret med efteruddannelse inden for eksempelvis Den Motiverende Samtale, viden om psykiske sårbarheder, psykiatri og rehabiliterende tilgange.
- har erfaring med det tætte relationsarbejde – gerne fra et beskæftigelsesrettet eller socialt tilbud, hvor du er vant til at arbejde med progression mod specifikke mål.
- kan motivere og styrke borgerens tro på egne muligheder på arbejdsmarkedet på trods af begrænsninger.
- er en stærk observatør, som formår at omsætte observationer til dokumentation af høj kvalitet.
- gerne har kendskab til lovgivning på beskæftigelsesområdet, servicelov, handicapkompenserende ordninger m.m. eller en naturlig lyst til at sætte dig overordnet ind i disse.
- kan arbejde tæt i relationen og samtidig bevare den professionelle distance.
- er tålmodig og motiveres, når borgerens udviklingstrin sker med små skridt.
- har kørekort.
- har et naturligt brændpunkt for at skabe læring og forandring i et medinddragende samarbejde med sårbare borgere samt et naturligt stort smil på læben og et drive, der spreder energi.
- er stabil og driftssikker.
Med andre ord er din viden bred og din praktiske værktøjskasse stor – og du evner at sætte begge dele i spil i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og kollegaer hver dag.
Vi tilbyder
- gode og engagerede kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål
- en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi sammen stræber mod høj faglighed og muligheden for løbende faglig udvikling
- supervision og faglig sparring ved PP-Clinic
- fagmøder og temadage på tværs af Jobcentret
- løn efter overenskomst (DS eller HK, specialist) samt pensionsordning
- medindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
- frugt- og billig frokostordning i Jobcentret
- flekstid.
Yderligere oplysninger
Uanset er et tilbud ved CVA - Center for vejledning og afklaring, som er en del af Jobcenter Favrskov. Uanset har adresse på Østergade 77 i Hadsten. Tæt på jernbanestationen og få minutters gang fra Jobcenteret.
Løn- og ansættelsesforhold sker i forhold til overenskomst – DS eller HK (Specialist). Arbejdstiden er 37 timer med flekstid.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Uhd på 89 64 41 84.
Samtale
Vi forventer at afholde jobsamtaler onsdag den 9. august 2023. Ansøgningsfrist 14. juli 2023. Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83088
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861395