BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Østervangskolen i Hadsten søger en lærer til indskolingen og til skolens modtageklasse
Vi søger en uddannet lærer til vores modtageklasse (aldersgruppen er tosprogede fra 12-17 år), som brænder for DSA, og som samtidig brænder for dansk i indskolingen.
Der er tale om en fast stilling med en ansættelsesgrad på 80 % med mulighed for flere timer.
Østervangskolen er en skole med højt til loftet og gode muligheder for at prøve sig selv af i et godt og udviklende arbejdsmiljø. Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en medarbejdergruppe, som søger at skabe de bedst mulige rammer for alle elevers trivsel og læring. Skolens klare vision er at danne eleverne til hele mennesker med vægt på både trivsel og faglighed.
Østervangskolen ligger kun 10 minutters gang fra stationen, hvorfra der er gode forbindelser til både Aarhus og Randers. Skolen har ca. 425 elever fra 0. til 9. klasse, en modtageklasse og 45 ansatte. Skolen har en engageret og interesseret forældregruppe og et tæt samarbejde med skolebestyrelsen.
Vi forestiller os, at du har følgende profil
- Du er uddannet lærer og har linjefag i dansk (indskoling), DSA og gerne også idræt og tysk.
- Du er optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer.
- Du er en kompetent klasserumsleder.
- Du er teamorienteret og vægter samarbejde højt.
Vi kan tilbyde
- et skolemiljø med faste traditioner, herunder fx morgensang
- imødekommende og hjælpsomme kolleger
- kort vej fra idé til handling.
I skoleåret 2024/2025 har vi i indskolingen særligt fokus på sproglig opmærksomhed. Derudover arbejder vi med tværfaglige emnebånd, hvor vi bestræber os på at skabe en mere praksisnær undervisning.
På hele skolen er der fokus på bl.a. inkluderende fællesskaber og en sammenhængende skole.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for mellemtrin og udskoling, Klaus Kjærgaard på 89 64 46 00 eller mail klak@favrskov.dk
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 5. august 2024.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 2. juli 2024, og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 4. juli fra kl. 12.00.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Østervangskolen, Hammelvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072808