Lærer søges til midlertidig stilling på Hadsten Skole - Brænder du for at skabe trygge rammer og optimale læringsmuligheder for alle børn?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at udvikle de bedst mulige rammer og deltagelsesmuligheder for alle børns læring og trivsel, og vil du være lærer på en skole, der skal bæres af værdier om respekt, ansvarlighed og tryghed i alle samarbejdsrelationer?

Hadsten Skole søger en uddannet lærer til en midlertidig stilling på fuldtid fra 1. august 2024. Ansættelsen løber til udgangen af december 2024.

Du har stærke relationelle kompetencer, hjertet på rette sted og motiveres af at lykkes i en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor vi ser det bedste i alle børn og møder vores elever med respekt og nysgerrighed i handling og tale.

Kan du kende din lærerpersonlighed i den beskrivelse, så er det dig, vi søger til en midlertidig stilling i vores 10. klassescenter som dansk- og engelsklærer. Du vil også skulle undervise på vores spot-dage, hvor der er fokus på udvikling af elevernes uddannelsesparathed.

Som lærer hos os spiller du en afgørende rolle i forhold til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor både læring og trivsel er i fokus. Det betyder, at vi arbejder ambitiøst på at sikre, at alle børn hver dag lærer nyt om verden, om sig selv og om andre.

Derfor forventer vi, at du

  • har gode samarbejdsevner og ser teamsamarbejdet som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet med elevernes udvikling.
  • har styr på både almen og fagdidaktik, og at du har erfaring med klasserumsledelse.
  • vil arbejde vedholdende og målrettet på tillidsfulde relationer til både elever, kolleger og forældre, og at du derfor vægter klassefællesskab og skole-hjemsamarbejdet højt.
  • sætter en ære i at skabe en varieret og sammenhængende dag for eleverne med fokus på læring, trivsel og udvikling.
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder
  • skønne elever, konstruktiv skolebestyrelse og en organisation præget af fleksibilitet og tillid.
  • engagerede og dygtige kollegaer, der gerne vil hjælpe dig med at falde rigtig godt til her hos os og en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter for alle ansatte.

Hadsten Skole er en dynamisk og veldreven skole med cirka 560 herlige elever. Vi har – ud over almenklasser i 0.-9. – også 10. klassescenter og autismespecifikke specialklasser.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Katrine Klixbüll på tlf. 89 64 47 21 eller kjkl@favrskov.dk

Ansættelsessamtaler bliver afholdt fredag den 5. juli 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hadsten Skole Udskoling, Hadbjergvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070121

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet