BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores udskolingselever mangler en lærer til idræt og historie. Måske kan du også undervise i et naturfag?
Det er godt at være lærer på Hadbjerg Skole. Her er et rart miljø, og mange dygtige kollegaer, som løfter i flok. Hvis du har lyst til at være en del af dette fællesskab, så har vi et ledigt årsvikariat fra 1. august 2024.
Skemaet består af historie og idræt på 7. og 8. årgang. Hvis du også kan undervise i geografi, biologi eller fysik i 7. eller 8. klasse, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Om Hadbjerg Skole
Hadbjerg Skole er en 1-2 sporet folkeskole, der ligger i landsbyen Hadbjerg, ca. 3 km fra Hadsten. Vi har 400 dejlige elever og en engageret medarbejderstab, der er fagligt dygtige og har det godt sammen. Vores motto er: ”Et godt sted at være – et godt sted at lære – for alle", og det synes vi i al beskedenhed, at vi lever op til. Det er let at komme til Hadbjerg. Busrute 118 kører lige gennem byen, og både motorvejen og hovedvejen mellem Randers og Århus går tæt forbi.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om et årsvikariat på 80 % fra 1. august 2024 til 31. juli 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Samtaler
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 20. juni 2024, og der er ansøgningsfrist tirsdag den 18. juni 2024.
Husk at medsende CV, eksamensbevis og relevante udtalelser.
Kontakt
Kontakt gerne skoleleder Nick Pedersen tlf. 20 35 16 35 for at høre mere om stillingen og skolen. Ansøgere er meget velkomne til at besøge os.
Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hadbjerg Skole, Bavnehøjvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062601